God litteratur vælter ud af Norge i disse år. En af de virkelig velskrivende og originale forfattere er Carl Frode Tiller, der tidligere har skrevet Flugt og Indkredsning (I-III). Det er ganske enkelt fremragende romaner, og man tør næsten ikke tro på at Tiller kan fastholde det høje niveau. Men tro mig – det kan han!

I Arbejderhjerte møder vi arbejdersønnen Trond. Han er vokset op i den lille norske by Namsos i 1970erne. Faderen var kommunist og ansat på savværket, mens moderen havde forladt et meget kristent miljø og bidrog til familiens økonomi som sygehjælper – og med alle de traditionelle kvindelige opgaver i hjemmet.

Trond ville noget andet. Han kom på universitet, fandt den veluddannede og moderne Therese og fik to døtre og bosatte sig i Trondheim, hvor han havde læst. Livet så godt ud for Trond, der har travlt med at lægge barndommens arbejdernormer fra sig og tilpasse sig sin nye identitet som en del af den attråede middelklasse.

Men så falder det hele fra hinanden. Trond mister han sit job efter nogle uheldige bemærkninger, bliver skilt og opdager, at han faktisk ikke forstår hverken sig selv eller sine døtre. En deroute tilsat store mængder alkohol er på vej, men det er ikke sådan lige at finde sine rødder igen. Og dér står så Trond: hverken det ene eller det andet. Og hvad gør man så?

Arbejderhjerte er en roman om en identitetskrise. Trond er bare én mand, men hans knudrede, kluntede og kritiske sjæl er også billedet på et land i identitetskrise. Norge er ikke længere det land, det var – og selvom vi sjældent taler klassekamp, så lever klassementaliteterne alligevel i bedste velgående. Det handler om værdier, om familieliv, om at rode på den rigtige måde (den forkerte kan betyde bekymringsbesøg fra kommunen) og om følelsen af at høre til.

Det er simpelt hen mesterligt skrevet. Et portræt af Norge igennem de seneste 50 år, af den generation der fik det, den ville have – for bare at opdage, at noget gik tabt på vejen. Det er skrevet med en veloplagt pen, Tillers skarpe blik for de små løgne, vi går og fortæller os selv og de værdier, vi ikke engang selv vidste, var vigtige for os. Tiller undgår den ulidelige arbejderromantisme, men skildrer en kultur og livsstil – fra drukkenhed på charterrejser til frisindede, bedrevidende kvinder, der belærer deres medsøstre om hvordan de (ikke) burde lave husligt arbejde.

Arbejderhjerte er første bind i et tobindsværk, og jeg glæder mig til fortsættelsen.

Carl Frode Tiller: Arbejderhjerte. 351 sider, Gutkind. Oversat af Sara Koch, udkom 1. oktober 2024