Norske Carl Frode Tiller er en af Nordens allermest interessante forfattere lige nu. Han udfordrer de stilistiske konventioner uden at det bliver påtaget eller overdrevet, og hans nyskabende sproglige greb og plotlinjer gør det muligt at få romaner om svære følelser helt ind under huden. Det så vi blandt andet med Begyndelser, der var noget af et mesterværk, og med det lidt mere ujævne tre-bindsværk Indkredsning.

Med Flugt gør han det igen.

Det er juleaften hjemme hos Elisabet. Hendes ex Sakarias er på besøg, fordi de har været på kirkegården sammen og besøge deres søn Johannes’ grav. Det er første jul uden Johannes, og mens Elisabet drukner sorgen i alkohol og Bach, har Sakarias lukket af for sine følelser. Næsten da.

Julenat er miraklernes tid, men der skal mere end et mirakel til for at de to kan finde fred. Mens rødvinen hældes i glasset og Elisabets hænder frembringer Bachs smukke musik på klaveret glider deres fortællinger og stemmer over i hinandens – og i Johannes’.

Sorg er hjemløs kærlighed, siger man, men parret har svært ved både at finde hjem og finde kærlighed. De føler skyld, vrede og skam, for havde de ikke også et ansvar for Johannes’ alt for tidlige død? Kendte de overhovedet deres eget barn?

Flugt er skrevet med et imponerende digterisk overskud. Tre ensomme mennesker forsøger at nå og forstå hinanden på tværs af tid og rum, liv og død. Lykkes det? Det må læseren selv finde ud af, men Carl frode Tiller lykkes i høj grad med denne roman!

Carl Frode Tiller: Flugt. 224 sider, Gutkind. Oversat af Sara Koch, udkom 21. marts 2023