Lucie Elven: Et svagt punkt
Til tider kommer vi forbi en debuterende forfatter, der bare rammer den lige i bagdelen i første hug. Okay, jeg siger ikke, at Lucie Elvens ”Et svagt punkt” er perfekt, men med et stille, delikat og smukt udlæg på 120 sider, er vi godt nok tæt på.
Elven er brite og har skrevet for en lang række magasiner og tidsskrifter. Og hendes længere tids øvelser i at skrive til offentligheden har været givet rigtig godt ud. Denne debut er både velskrevet og godt fortalt.
En ung kvinde ankommer til en lille by i bjergene for at stå i lære hos den lidt underlige apoteker August Malone. Det varer ikke længe, før det går op for hende, at apoteket virker som en slags aflad for byens beboere, der kommer til Malone med både fysiske, psykiske og åndelige problemer.
Kvinden bliver langsomt lullet ind i den mystiske verden i apoteket og Malones mærkværdige facon, men da han stiller op til posten som borgmester, går det for alvor op for hende, at der foregår noget langt mere alvorligt omkring hende.
Du skal kunne lide de små sproglige finurligheder, Elven præsenterer os for. Ellers bliver dette ikke den bedste læseoplevelse. Hun planter nogle anderledes og endda direkte underlige billeder i hovedet på os med brugen af sit sprog, men jeg finder det finurligt og sjovt. Måske var jeg i det helt rigtige humør, da jeg læste den.
Handlingen bliver – som en film med et usikkert udfald – hængende lidt i slutningen. Det kan være svært at omfavne bogen og at identificere sig med den. Men handlingen er stram og skarp og efterlader os i en lidt drømmeagtig stand, som jeg personligt syntes enormt godt om, måske især fordi den ikke var længere.
Prøv den. Det er en lille rejse. Men den er spændende og rigtig finurlig.
Lucie Elven: ”Et svagt punkt”, Forlaget Atlanten, 120 sider, på dansk ved Rasmus Meldgaard Harboe, udkom december 2024
Læs også:
Nguyá»…n Phan Quáşż Mai: NĂĄr bjergene synger
Henry James og Edith Wharton: En lille tur i Frankrig/Gennem Frankrig i automobil
