// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jan Guillou: Den anden dødssynd
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Jan Guillou: Den anden dødssynd

Skrevet af den 16. november 2019 – 07:06Ingen kommentarer

Fattigfirserne. Yuppiernes årti. Optimismens årti. Grådighedens årti. Årtiet, hvor Sverige mistede sin uskyld efter drabet på Palme. Det store århundrede nærmer sig enden, og Jan Guillou er nået til niende bind i serien om familien Lauritzen.

Det er igen advokat Eric Letang, der er hovedpersonen. Nu er han etableret som advokat og bor sammen med sin søn i Stockholm. Også for ham betyder de glade finansielle dage nyt. Hans kusine Solveig sætter sig nemlig i direktørstolen for familiens ejendomme, og hun forstår at udnytte liberaliseringerne af finansmarkederne og ejendomsmarkederne til at skrabe store rigdomme ind til familien på bedste yuppiemaner.

Selv klarer Eric sig nu også meget godt. Tabloidpressen hader hans advokatvirksomhed, fordi han især tager sager for kurdere og palæstinensere, og helt galt går det, da han forsvarer pædofili-anklagede, der er blevet anklaget på baggrund af genfundne erindringer. Alligevel går det fremad for ham, og ganske symbolsk bliver han boende i sin onkel Sverres gamle luksuslejlighed, drikker fortsat dyre vine og plejer venskaber på venstrefløjen, mens han tjener penge og møder ny kærlighed i det socialdemokratiske miljø.

Sådan går 80erne, på det bagtæppe af svenske og internationale begivenheder, der prægede årtiet. Her spiller Palmemordet og den danske Blekingebande en rolle.

Guillou er en ferm skribent, men serien om det store århundrede har været noget svingende i kvalitet. Med Eric Letang nærmer vi os Guillous eget liv, og flere af personerne fra hans øvrige værker spiller da også større eller mindre roller, f.eks. journalisten Erik Ponti og endda Carl Hamilton. Guillou er ikke manden, der gemmer sine personlige sympatier og antipatier mellem linjerne, og hans udlægning af Sveriges moderne historie bliver noget bastant, ligesom vi i dette bind have forklaret rigtigt meget om både retssager og Blekingebande uden at det egentlig driver historien vældig meget fremad. De første bind i serien havde forskellige hovedpersoner, og jeg ærgrer mig over at perspektivet ikke har fået lov til at flytte sig fra Letang til andre fortællere.

Når det er sagt, så er Det store århundrede stadig en letlæst serie, og jeg kommer da bestemt også til at læse det sidste og afsluttende bind.

Bogblogger har tidligere anmeldt andre af bøgerne i serien: Brobyggerne, Dandy, Ægte amerikanske cowboybukser, 1968 og Den der dræber drømme sover aldrig

Jan Guillou: Den anden dødssynd. 409 sider, Modtryk. Oversat af Anders Johansen, 2019