Det store århundrede er nu nået til bind otte og de brutale 70’ere. Eric Letang, tredje generation af familien, er advokatfuldmægtig i dagtimerne, og voldsomt engageret i venstrefløjen efter arbejdstid. Hans planlægger at flytte sammen med sin tyske kæreste, men så kommer den brutale tyske efterretningstjeneste i vejen…

Erics forhold til sin egen familie er dårligt. Hans mor og bror er højreorienterede snobber og egoister, mens det kun er hans i Danmark bosiddende fætter Henning, hans faster Johanne fra Blå Stjerne og hans mormor, han har et nært forhold til. Familiesammenholdet har endegyldigt slået revner, og familien Lauritzen er spredt udover adskillige lande. Der er ikke så meget familiekrønike over det længere – i de første fem bind af Det store århundrede skiftede synsvinklen mellem familiemedlemmerne, men siden 50erne har det udelukkende været Erik Letang, der har haft Guillous fokus.

Dem der dræber drømme sover aldrig er en lang kritik af magthaverne i 70erne. Guillou udstiller efterretningstjenesterne og deres ufine metoder og den etablerede presse, der villigt går magthavernes ærinde. Guillou var selv aktiv på venstrefløjen og var en af de journalister, der afslørede den såkaldte IB-skandalen i Sverige. Der er meget grimt at sige om såvel efterretningstjenesterne som pressen i 70erne, men Dem der dræber drømme sover aldrig er desværre ret unuanceret og derfor ikke så vedkommende, som de første bind i serien.

Det virker som om, Guillou har pakket de litterære ambitioner væk og nu bruger serien til at fortælle sin egen historie (igen). Det synes jeg er virkelig ærgerligt. I stedet for at bruge familien som afsæt til at fortælle en større historie om halvfjerdserne, om oliekrise, arbejdsløshed, EF og alt det andet, så bruger han serien til at uddele øretæver til højre og venstre – absolut mest til højre – og til at skamride sine egne kæpheste.

Bogblogger har tidligere anmeldt andre af bøgerne i serien: Brobyggerne, Dandy, Ægte amerikanske cowboybukser og 1968.

Jan Guillou: Den der dræber drømme sover aldrig. 436 sider, Modtryk. Oversat af Anders Johansen, 2018