Robert Harris: Munich
”Peace for our time.”
Det er nogle af de mest berømte ord fra det 20. århundrede, og de blev ytret af den britiske premierminister Neville Chamberlain, da han i september 1938 steg af flyet fra München og med et papir i hånden underskrevet af ham selv og den tyske Rigskansler Adolf Hitler. Der blev ikke meget ’fred i vores tid’. Men hvad skete der egentlig i de dage i München og i Berlin? Og hvorfor insisterede Chamberlain på, at han havde sikret freden?
Robert Harris har skrevet et brag af en spionroman om de fem dage op til det afgørende møde i München, hvor Tjekoslovakiets fremtid reelt blev lagt i hænderne på tyskerne, og hvor Neville Chamberlain med denne ’gestus’ mente, han havde sikret freden i Europa.
”Munich” centrerer sig om en af Chamberlains privatsekretærer Hugh Legat og den tyske diplomat Paul Hartmann. De to har gået på universitet i Oxford sammen, og da de i 1938 pludselig befinder sig til den samme konference for at afgøre tyskernes krav på blandt andet Sudeterland, så begynder det rigtige spil.
For hvad er egentlig Hartmanns plan? Langsomt går det nemlig op for Legat, at Hartmann vil gå langt for at undgå, at englænderne skriver under på aftalen, og han vil i hvert fald sikre, at englænderne ikke stoler på de aftaler, der bliver truffet i München.
Harris skriver om disse dage til næsten perfektion. Han har læst dusinvis af bøger og har sat sig fantastisk godt ind i stoffet, hvilket betyder, at han har baggrunden i orden. Samtidig har han sat den ellers meget udskældte Neville Chamberlain i et væsentlig bedre lys end det, verdensopinionen igennem årtier har holdt ham i. Han blev set som den naive tosse, der blindt troede på Hitlers løgne, mens Winston Churchill var den store helt, der tog kampen op. Men det er nok ikke hele sandheden.
Mens han portrætterer folkene i Chamberlains lejr som dygtige og hårdtarbejdende diplomater i kamp for at undgå en krig, så synes jeg, vi får en ekstra gave ved, at Harris ikke på noget tidspunkt udstiller dem ved at fortælle, hvad der var resultatet af deres tro på denne fred. Når de ikke havde de oplysninger, så skal vi heller ikke have dem. For reelt giver det jo ingen mening at forholde deres arbejde for fred med den fremtid, de reelt kom til at gå i møde.
Bogen er så godt fortalt, at jeg kun på det varmeste kan anbefale den. Det her er en rigtig spionroman fra en helt igennem epokegørende tid i vores historie. Læs den.
Thomas Harris: ”Munich”, Penguin Random House forlag, 448 sider, september 2017