“De dør natten til søndag, og da vi er alene igen, tager jeg mine ting”. Sådan lyder anslaget på denne glimrende roman De nærmeste af Lotte Kirkeby. Det er en bog om at være de nærmeste (pårørende), de efterladte, efter at et ægtepar er gået bort. Tre voksne søskende mødes i forældrenes barndomshjem efter forældrenes død for at dele sorgen og for at få styr på de praktiske opgaver.

Ved præsten går det op for fortælleren Anna, at hendes søskende og hende selv ikke ser på moderens liv og død på samme måde. På en måde forstærker det tabet. Ikke nok med at hun skal deale med tabet over sine forældre, den fortælling om familien hun bærer i sig viser sig at være hendes egen, den er hun alene om, det er nemlig ikke den samme fortælling hendes søskende fortæller. Det er en smertefuld erkendelse at være helt alene om at bære smerten og sorgen.

Ikke nok med det – man skal også som forældre rumme ens børns sorg over tabet af deres bedsteforældre. Kirkeby skildrer det fint, nænsomt og troværdigt.

De nærmeste er ikke kun en roman om at miste sine forældre. På sin vis er det også en roman om at miste sine børn i takt med at de bliver større, kan mere selv, bliver selvstændige og vælger venner til og familie fra.

“Men i år, da syrenerne sprang ud, gav de slip. De vil ikke mere, og jeg vidste godt, at det ville komme. Men jeg viste ikke, at det var nu. Savnet sniger sig ind på mig som et hav, der langsomt spiser af en skrænt, og jeg håber bare, at jeg kan træde et skridt tilbage, at jeg kan blive stående og kigge på dem.” Jeg husker selv den tid, hvor jeg tilbragte mere tid med vennerne end med mine forældre og hvor jeg lænede mig langt mere op af vennernes holdninger og erfaringer end op af mine forældres. Og frygter faktisk lidt den dag, mine børn for alvor løsriver sig fra mig.

Det vrimler med familiehemmeligheder i De nærmeste, og de drysser en efter en ud af bogen. Roligt og udramatisk, nænsomt så man næsten ikke opdager det. Meget effektfuldt! I det hele taget er romanen ganske godt komponeret.

Bogen er læsevenligt opdelt i fine korte stemningsfyldte kapitler, hvilket jeg sætter stor pris på. Faktisk er jeg ret begejstret for romanen, som jeg spår får en varm modtagelse af mange læsere.

Lotte Kirkeby, De nærmeste, Rosinante, Januar 2019, 210 sider.