Da jeg var færdig med at inhalere I mit hus, vendte jeg bogen om og læste de to første kapitler igen. Det var jeg simpelt hen nødt til, for I mit hus hænger sammen fra start til slut på en overraskende, stilsikker og helt utrolig fascinerende måde.

Ruth lejer et lille hus på en ø et sted i provinsen. Huset ejes af to brødre, Eli og Boris, der bor på deres gård i nærheden med Elis kone Felia og et par arbejdsmænd, der arbejder på gården. Senere forlader Ruth brat og uden varsel det lille hus, og i stedet flytter Annie ind. Annie er på flugt for fra et forlist forhold og et forlist forfatterskab, og vil bruge tiden i det ensomme lille hus på at skrive en spionroman.

Annie forsøger at få hold på relationerne mellem brødrene og Felia og hvad der ellers foregår på den lille ø, men har svært ved at slippe sin fortid. Og hvorfor forsvandt Ruth egentlig uden varsel?

I mit hus er et enestående stykke litteratur. Det er naturen og menneskene, relationerne og alt det, vi mennesker går og tror om os selv og andre. Det er frustrationerne og vreden, men også varmen og glæden ved at ligge ved siden af en anden. Det er de historier, vi finder på for at forstå verden, andre mennesker og ikke mindst os selv.

Det er skrevet med ubegribelig smuk prosa, der på en og sammen tid er poetisk og præcis. Det er en kort, overvældende roman, som jeg slet ikke er færdig med – heller ikke efter at have læst starten igen. Snyd ikke dig selv for denne roman!

Maria Hesselager: I mit hus. 201 sider, Gutkind. Udkommer 13. maj 2026