Trond er Norge. Eller Trond er i hvert fald billedet på den moderne, norske mand og hans udvikling igennem de seneste årtier. Vi lærte Trond at kende i Arbejderhjerte 1, hvor vi mødte hans arbejderklassebaggrund, hans opstigning til middelklassen, hans intellektuelle kone Therese og ikke mindst alle de gevordigheder, Trond havde rodet sig ud i.

Det ser faktisk sort ud, for en racistisk bemærkning fik Trond fyret fra lærerjobbet, og så smækkede døren til jobbet i Udlændingeservice også i. Han forstår ikke nutidens unge og deres følelser, og på mange måde er tiden løbet fra ham. Det kulminerer med at Therese går, og så er der ikke meget andet end druk og selvmedlidenhed tilbage. Derouten til underklassen lurer i horisonten.

Alligevel er der måske lidt lyspunkter, der kan give håb om en anden fremtid. Trond kan nemlig godt reflektere over sig selv og sin situation (selvom det er svært at holde sig fra øllerne). Hans far og mor arbejdede hårdt, og var præget af værdierne i deres opvækst. Selv har Trond på den ene side haft travlt med at lægge opvæksten og forældrene bag sig (især den kommunistiske fars). Og alligevel ser han, hvad de kom fra og hvordan han selv er blevet til.

Trond tænker meget. Hele tiden er han på i forhold til det, andre siger og det, de ikke siger. Han tolker og vurderer og ser sig selv udefra som var han en teenager på Instagram. Hele tiden skal han navigere mellem andre mennesker, hele tiden forsøge at passe ind. Det er svært, når tiden på mange måder er blevet en anden end de gyldne ungdoms 90’ere…

Arbejderhjerte springer ubesværet fra Tronds barndom og ungdom, til hans nutid og forsøg på at komme på benene igen. Fra knapheden hos forældrene til den moderne velstand. Fra forsøget på at holde på hans sande kærlighed, Therese, og viljen til på trods at være en god far vokser Trond igennem sine trængsler.

Hvem ved, måske er der stadig håb for hvide, midaldrende, norske middelklassemænd?

Carl Frode Tiller er en gennemført fremragende forfatter, og Arbejderhjerte 2 er præcist lige så fantastisk, skarp og alligevel kærlig som 1’eren. Jeg kan virkelig på det allerkraftigste anbefale Arbejderhjerte (men læs 1’eren først – de kan bestemt ikke læses uafhængigt af hinanden).

Carl Frode Tiller: Arbejderhjerte 2. 423 sider, Gutkind. Oversat af Sara Koch, udkom 29. april 2026