D.H. Lawrence: Lady Chatterley’s elsker
D.H. Lawrence var allerede en kendt og respekteret forfatter og poet, da han i 1927 blev syg af tuberkulose og rejste tilbage til Europa fra sin bopæl i Taos, New Mexico. I Italien skrev han det, der skulle blive hans mest berømte og berygtede værk ”Lady Chatterley’s elsker”.
Når du læser bogen i dag, er der ikke noget grænseoverskridende ved den, men som eksempel blev bogen bandlyst i USA indtil 1959 og i hans hjemland England til året efter. Årsagen er, at vi som samfund var et helt andet sted i slutningen af 1920’erne. ”Lady Chatterley’s elsker” var ikke alene en bog om forholdet mellem en overklassekvinde og en ’simpel skytte’, som man vel ville sige det dengang; den afslørede også, at kvinder har en stærk sexualdrift.
Bogen er på mange måder en stærk og smuk oplevelse. Men med dens hyppige brug af navne for det mandlige kønsorgan – mest ’penis’, men også en smule ’pik’ – blev den på daværende tidspunkt næsten set som pornografi. Sådan er det ikke i dag. I dag er den vel nærmest at betegne som beskrivende og udtryksfuld.
Bogen handler om Constance og Clifford, der bliver gift under Første Verdenskrig, mens han har orlov. Men da han tager tilbage til slagmarken, bliver han alvorligt såret og vender hjem igen lammet fra livet og nedefter.
Sammen overtager ægteparret godset Wragby. Clifford bliver en respekteret skribent, mens Constance opfylder sin pligt som trofast hustru – lige indtil hendes trang til fysisk kærlighed og sex bliver for stor.
Der er ikke noget at sige til, at samtiden mildest talt spidsede til over den ’vovede’ ”Lady Chatterley’s elsker”. Titlen i sig selv har skræmt en større flot mennesker væk. Men når I nu i dag læser den, så må I ikke blive skuffede. For selv om vi da hører om selve den fysiske akt, og selvom der også er en vis detaljeret beskrivelse, så er det i langt højere grad det emotionelle og følelserne, der er i centrum – og ikke selve det seksuelle. Er du hoppet på den nye erotiske bølge, så er bogen et vigtigt kapitel i historien – fordi den er en lækker forløber. Til gengæld er den dybere og meget smukkere, end noget af det nye og væsentligt mere ’saftige’ – tillader jeg mig at sige – der i dag kommer på markedet.
Jeg synes, bogen virker meget stærk – især set i lyset af, hvornår den kom ud. Der er noget rart og trygt ved at få beskrevet kvinders sexualdrift og -lyst så frit og friskt, som det er gjort her. At turde kaste sig ud i en så dyb fortælling og så endda sat i den engelske overklasse, ja, det var modigt at den dengang 43-årige David Herbert Lawrence. Og at skrive den så smukt og så stærkt fremkalder også kærlighed – om end til sproget.
Men overordnet handler bogen mest af alt om klasserne og kvinders stilling og ret i et samfund i rivende udvikling. Kvinden bliver dyrket som et fascinerende og intellektuelt stærkt og selvstændigt væsen fuldt på højde med manden. Og mens det er mere naturligt i dag, så var det lidt udfordrende i slutningen af 20’erne.
Jeg mener helt bestemt, at ”Lady Chatterley’s elsker” er en bog, alle bør læse. Har du en ’bucket list’ over bøger, og er den ikke på, så få det fikset – nu!
Denne anmeldelse af en del af Bogbloggers tema ”Februar-klassikere”. Du kan læse mere om vores klassikermåned her, hvor der også er en liste over månedens klassikeranmeldelser.
D.H. Lawrence: ”Lady Chatterley’s elsker”, Forlaget Penguin Books, 315 sider, 1928