Tænk hvis man kunne leve for evigt. Eller i hvert fald næsten for evigt, i form af at blive mange, mange hundrede år. Det kan lade sig gøre i Matt Haigs Når tiden går i stå. Hans udgangspunkt er, at nogle mennesker er bygget således, at de ældes meget langsommere end andre. Deres ældningsproces er den samme som for normale mennesker – bare i super slowmotion.

Hovedpersonen Tom er en mand i 40’erne, i hvert fald hvis man skal skønne alderen ud fra hans udseende. Men i virkeligheden er han over 400 år gammel med alt, hvad det indebærer af levet liv, savn og kærlighed.

Tom er født i 1581 i en velhavende familie i Frankrig. Der går nogle år, før det viser sig, at der er noget galt med ham, for efter at have vokset normalt i en årrække, stopper han med at blive fysisk ældre i teenageårene. Det er ikke kun godt, for 1500 tallet var præget af angst for hekse og trolddom, og derfor vækker Tom mistro i lokalbefolkningen. Hans mor forsøger at redde ham, og for det betaler hun dyrt. Det bliver startskuddet for ham på et liv på flugt i evig bevægelse, hvor hvert sted, hvert land kun kan danne ramme for hans liv i få år, før han må rejse videre, så ingen opdager, at han ikke bliver ældre.

Han møder og oplever den helt store kærlighed, og med hende får han også en datter. Men tiden skiller dem ad, for onde tunger taler om, at han er mærkelig, så for at redde sin kone, må han rejse væk. Han mister kontakten til sin datter, der som han, også ældes langsomt. Han forsøger at finde hende genne de mange år – uden held. Det eneste, der holder ham oppe, er håbet om at finde sin datter igen.

Undervejs gennem årtierne møder han en mystisk mand, Hendrich, som står for en forening, der tager sig af mennesker, der ældes langsomt. Han giver mulighed for at starte et nyt liv op med et vist interval og hjælper med ny identitet og penge. Han lover at hjælpe Tom med at finde sin datter, men han har altid en undskyldning for, at det ikke lykkes. Tom begynder at tvivle på, om han kan stole på Hendrich.

Vi følger Tom gennem århundreder i sin kamp for at leve, og for at leve med minderne. Men vi følger også i vores nutid hans håb om at finde kærligheden på ny. For han møder lærerinden Daphne, som han bliver forelsket i, men kan det overhovedet lade sig gøre med et forhold, for det er mod Hendrichs regler. Og Daphne stiller for mange spørgsmål til et gammelt foto, hvor han desværre figurerer – også imod Hendrichs regler.

Er det lykken med det næsten evige liv? Det spørgsmål har været oppe mange gange i litteratur og film, og ofte bliver svaret, som i denne roman, at nej, det er ikke nødvendigvis lykken, for hvad med alle dem, som man skal sige farvel til undervejs: ægtefæller, venner, søskende og måske værst af alt sine børn. Spørgsmålet bliver nænsomt besvaret gennem Toms liv, som måske indeholder håb.

Matt Haig skriver godt og han får forklaret både den langsomme aldringsproces, og præmisserne for det næsten evige liv på en fin måde, som jeg køber. Jeg var super godt underholdt, for romanen er både spændende, rørende og meget velskrevet. Glæd dig!

Matt Haig: Når tiden går i stå, Modtryk, oversat af Ole Steen Hansen, 330 sider, september 2018