I Drømmehviskerne møder vi igen Clara og Tristian, som er fra den første bog i serien, Sommerfugleklanen. De har tidligere arbejdet som CIA-agenter, men er nu på det nærmeste på flugt fra CIA. De har begge involveret sig 100% i Sommerfugleklanen og dens mål med at redde verden. De er eftersøgt af CIA og må bevæge sig under radaren hele tiden.

De har sagt ja til at hjælpe med den største opgave af dem alle i Sommerfugleklanen, den såkaldte korrektion. Den går ud på at give verden et chok, så mennesket kan få tænkt sig om og stoppe med at udnytte jordens ressourcer og dermed skabe sin egen undergang. Paul, som leder arbejdet med korrektionen, arbejder hektisk på at iværksætte planen, som er at lukke ned for EL i nogle dage.

Samtidigt med denne plan, har Sommerfugleklanen i mange år arbejdet på at ændre holdningen hos verdens ledere og magthavere med en hvisketeknik. De skaffer sig adgang til verdens ledere og magthavere i virksomheder, og så hvisker de sandheder til det enkelte menneske, mens det sover. På den måde forsøger de at påvirke beslutningstagerne i den rigtige retning. Men det er en langsommelig teknik, som man først kan se resultaterne af mange år ude i fremtiden, og nu er det ikke længere nok. Derfor planen om korrektionen.

Clara og Tristians veje må skilles for en tid, da de får hver deres opgave i Klanen. Tristian bliver sendt på en mission til et bjerg i Iran, som efter sigende skal gemme på en stor hemmelighed. Paul og andre har selv forsøgt sig med at komme derop, men uden held. Da Tristian kommer derop, oplever han noget helt utroligt, der får ham til at tvivle på Klanens plan og samtidigt åbner synet op for helt nye perspektiver.

Clara bliver lært op i Klanens hvisketeknik. Hendes mål bliver ayatollahen, som hun skal infiltrere. Men da hun hører, hvad det er hun skal hviske, får hun kolde fødder. For er det den rigtige måde at redde verden på? Også hun begynder, som Tristian, at tvivle. Både Clara og Tristian bliver bange for, hvad korrektionen vil gøre ved verden og om Poul har ret i sine antagelser.

Der kommer også nye spillere på scenen som fx Martin, der viser sig at have en vigtig relation i klanen. Han er som barn vokset op sammen med en af de andre, men de er blevet skilt ad som små. Mere skal jeg ikke røbe her. Palshof formår fint at få fanget forskellige ting fra fortiden ind i nutiden, så tingene giver mening.

Bogen ender med noget af en cliffhanger og jeg er mega nysgerrig på, hvad vej næste bind går. Jeg synes virkelig, at Palshof i den sidste tredjedel af romanen formår at sætte utroligt spændende tanker i gang og løfter plottet fra det mere idealistiske til noget meget spændende. Så jeg er parat til og glæder mig til næste bind. Selv om Drømmehviskerne beskrives som en selvstændig fortsættelse af Sommerfugleklanen, som også er anmeldt her på bloggen, så vil jeg anbefale, at du læser dem i rækkefølge.

T.M. Palshof: Drømmehviskerne, Sommerfugleklanen 2, Politikens Forlag, 375 sider, oktober 2018