Sarah er taget hjem til England på sommerferie. Nysepareret og presset over at være hjemme, er det ikke lige frem kærligheden, hun forventer at rende ind i. Men ikke desto mindre er det netop, hvad hun gør. For pludselig står Eddie der, og de tilbringer en fantastisk uge sammen, hvor de bliver stormende forelskede i hinanden.

Efter de 7 dage, skal han på en uges planlagt ferie, og de aftaler at mødes igen. Men derfra forsvinder Eddie sporløst. Sarah hører intet fra ham, og hun kan ikke få fat i ham.

Omgivelserne mener, at hun er offer for en helt klassisk situation, hvor fyren bare ikke ringer tilbage. Han er ikke interesseret. Men Sarah nægter at acceptere, at det er tilfældet og er sikker på, at der må være sket Eddie noget.

Og her kunne man jo tro, at man havde regnet den ud, men det har man selvfølgelig ikke. Slet ikke. Bogen tager en vild drejning, og plottet er super godt sammensat. De 50 sider midt i bogen, hvor man finder ud af, hvad der er sket, er virkelig gode og spændende. Det er bare ærgerligt, at optakten er så lang, at man næsten opgiver at komme dertil.

Historien er godt fundet på, men den kan ikke bære 372 sider. Bogen kunne for mig at se nemt have været mindst 100 sider kortere, uden at vi ville gå glip af vigtige elementer. Der er for lange og detaljerede beskrivelser af bipersoner, og hovedpersonen Sarah er ærligt talt ikke ret interessant. Jeg kedede mig desværre lidt.

Rosie Walsh, Manden der ikke ringede, Gyldendal, august 2018, 372 sider.