1946. Krigen forbi, og Estland er på alle måder på den tabende side. De tabte først til Sovjet, så til det nazistiske Tyskland og nu står russerne igen i landet. Og de har ikke tænkt sig at forlade det igen. Tværtimod bliver de deportationer, der begyndte under den første russiske besættelse genoptaget, og Estland bliver russificeret.

Hele vejen igennem har den estiske modstandsbevægelse kæmpet for Estlands frihed og selvstændighed. Esterne håbede på at kunne genoptage deres selvstændighed efter 2. verdenskrig, men da Europa blev delt mellem sejrherrerne, lå de i Sovjets interessesfære. De håber desperat på at englænderne vil komme dem til hjælp, men reelt er de overladt til Stalins nåde og barmhjertighed. Eller mangel på samme.

Russerne arbejder systematisk på at udrydde den sidste del af modstandsbevægelsen, der hovedsageligt gemmer sig i skovene, de såkaldte skovbrødre. En af dem gemmer sig dog på kammeret hos sin kone og 6-årige søn. Han er blevet erklæret død, og derfor kan han leve i skjul. Det skaber et knugende familieliv, hvor moren skal forsørge dem alle sammen, manden visner hen i sit frivillige fangenskab og drengen ingenting forstår.

Den 6-årige dreng forstår sig dog på flotte biler, og da en splinterny Pobeda – et russisk bilmærke, hvis navn betyder sejr – ruller forbi ham på vejen med en mere en venlig chauffør bag rattet bliver familiens skæbne beseglet. Der er ikke mange venlige mennesker i Estland, og slet ikke venlige mennesker med adgang til en helt ny, sovjetisk bil!

Pobeda 1946 er en knugende fortælling om diktaturets brutalitet og menneskers afmagt. Men det er også en smuk og rørende fortælling om en mors kærlighed til sin søn, og om menneskers drømme på tværs af tid og sted. De håber på forløsning, men i stedet møder de styrets brutalitet og menneskeforagt.

En stor del af beretningen bliver fortalt gennem den 6-åriges godtroende barnesind. Det er måske derfor, at det hele alligevel er til at holde ud! Smukt og enkelt er den lille drengs fortælling, og heldigvis forstår han kun sjældent, hvilken ulykke han bringer over sin familie.

Vi kender alt for lidt til Estlands historie – trods de mange bånd mellem vores to lande – og Pobeda 1946 anbefales til alle, der kan lide en velskrevet roman og ikke mindst til dem, der vil blive lidt klogere på hvordan krigen og freden prægede vores naboer på den anden side af Østersøen. Det er en virkelig læsværdig roman.

Ilmar Taska: Podeba 1946. Jensen & Dalgaard, 2018. 310 sider, oversat af Birgita Bonde Hansen