Eve Black kommer til den lille by Dooling. Samtidigt forpuppes alle kvinder, så snart søvnen rammer dem. De, der allerede sover, ænser ikke, hvad der sker. Clint og Lila Norcross er gift, men ægteskabet knirker. Snart kæmper de med hver deres opgaver for at finde hoved og hale i, hvad der foregår, og for at redde verden. Frank Geary er dyreværnsbetjent og har et kæmpe temperament og egensindighed. Af samme grund er hans ægteskab forlist, og hans datter er utryg på trods af kærligheden. Franks karaktertræk sender ham ud på en mission for at redde sin datter, uanset om jorden går under i forsøget.

I mellemtiden vågner kvinderne op i en tidsforskudt parallelverden af den ”gamle verden”. Alt er forladt og forfaldent, og de opbygger et nyt samfund – uden mænd. De skal snart beslutte, om de vil blive i denne nye verden, eller om de vil forenes med deres sønner og ægtefæller.

Historien er fuld af blod, ligegyldighed og spænding. Ligegyldighed på den måde, at King & King kopierer den koldblodige vold, mobning, og magtmisbrug, som er en grim, men ærlig del af verden.

Især tænker jeg på teenagetrioen Curt, Kent og Eric, som kan være modbydelige på den der ”jeg er ligeglad, og hvad vil du gøre ved det”-teenagemåde, der lugter af oprør og manglende vejledning. Og så er der fængselsbetjenten Don Peters, som ikke burde have et sådan ansvar for andre mennesker og er grænsende til narcissistisk sociopat. For ikke at nævne, hvad mange mennesker forandres til, når undergangen lurer, og de taber al kontrol over deres strukturerede hverdag.

Der er helt bestemt en følelse af vitalitet og motiv bag fortællingen. Det kan jeg godt lide. Jeg kan også godt lide, at der kommer en lussing eller to til Donald Trump undervejs. Især når man ved, at Stephen King meget ofte er kritisk over for Trump på sin Twitterkonto.

Det hiver historien op til overfladen hos læseren, og det frembringer utvivlsomt også et smil. Det giver dybde og et mere realistisk præg. Våbenpolitikken i USA får også et slag, og FOX News slipper heller ikke for et hug. King og King er ude med riven, og det er dejligt provokerende.

Jeg vil ikke kalde det feminisme, men der er helt klart en selverkendende bevidsthed omkring kønsansvaret; lad os kalde det sådan. Det er en spændende bog med grumme detaljer, og selvom den er lang og fyldig, så holder den læseren fængslet fra start til slut.

“Rosernes torne” er skrevet af Stephen King og hans søn, Owen King. Læs også gerne vores anmeldelser af andre af Stephen Kings bøger: Helt mørkt, intet lys, De der søger, Mercedesmanden, Joyland og Doktor Søvn.

Stephen King & Owen King: Rosernes torne, 2018, Forlaget Hr. Ferdinand, 816 sider.