En stor flok arbejdsløse står en tidlig, kold og tåget forårsmorgen i kø og venter på, at den årlige jobbørs slår dørene op. Det er modløst og deprimerende, men intet er så galt, at det ikke kan blive værre. Pludselig drøner en stor Mercedes hen mod folkemængden, og pløjer direkte ind i den – adskillige dræbes på stedet.

Flere år senere er sagen om drabene ved jobbørskøen blevet henlagt pga. manglende ledetråde. Bill Hodges, den ledende efterforsker i sagen om morderen med tilnavnet “Mercedesmorderen”, er gået på pension, og forsumper lige så stille på en diæt af dårlige færdigretter, manglende motion og intetsigende tv. Men en dag dumper et brev ind ad døren, et brev der er skrevet direkte til ham af Mercedesmorderen.

Stephen King er en svært produktiv forfatter, og han har også i tidens løb været inde over en del forskellige genrer. Mercedesmanden er dog hans første rigtige krimiroman, men han er i vanlig stil sluppet ret godt fra det.

Historien høres både fra Hodges og morderens side, og det giver en rigtigt god kant til spændingen. For når man ved hvad morderen har tænkt sig at foretage sig, bliver det et konstant kapløb med tiden for at se, om Hodges når at finde ham i tide før der sker flere mord.

Bogen holder spændingen fra start til slut, karaktererne er levende og forskelligartede, selvom der dog her og der er en stereotyp at finde. Men hvilken krimi har ikke en stereotyp eller to? Under alle omstændigheder er Mercedesmanden glimrende underholdning.

Stephen King, Mercedesmanden, Hr. Ferdinand, Februar 2016, 480 sider.