Oplægget lyder helt igennem fantastisk. Vi kører en handling i to forskellige tidsaldre. Og vi oplever en blanding af fiktion og fakta.

Danske statsoverhoveder har traditionelt ikke – heldigvis – været udsatte for attentatforsøg. Faktisk skal vi tilbage til 21. oktober 1885, hvor daværende konseilspræsident Jacob B. S. Estrup blev skudt. Men han blev reddet, da en knap i hans frakke stoppede projektilet – selvom det kun var affyret fra en afstand af ganske få meter.

I ”Attentatet” opdager stuepigen Anna, at hendes herre er en af bagmændene bag attentatet og meget mere, og hun nedfælder sine tanker og oplevelser i sin dagbog.

Mange år senere falder Annas tipoldebarn over dagbogen, og begivenhederne fra 1885 trækker pludselig forbavsende mange og lange tråde ind i nutiden.

Sådan lyder oplægget. Og jeg er solgt. Når bogen så samtidig er skrevet i et levende sprog og med masser af cliffhangers, så er der ikke meget, der kan få mig til at lægge den fra mig før sidste side er vendt.

Der skal alligevel en prægtig mængde research til for at tage en dokumenteret begivenhed, vride den fra hinanden og udnytte dens svagheder til at skrive en historie op omkring den. Men Martin Winckler-Carlsen rammer i den grad plet.

Der er ganske lange passager, hvor handlingen hænger lidt, men det samlede billede er forrygende. Og skulle en frelst sjæl finde på at vælge en handling, vi kunne lave en serie ud af til de mange seriehungrende Netflix-brugere, så kunne ”Attentatet” være et velkomment dansk bud.

Attentatet, Martin Winckler-Carlsen, Egolibris, 374 sider, September 2017.