For eftertiden står perioden op til en krig ofte i et rosenrødt skær. Tiden før syndefaldet. Før familiens blev revet i stykker og verden gik under.

For Cazalet-familien er de år, De gode år, årene op til 2. verdenskrig. Det er nu ikke fordi alt er idyl. Familiens tre sønner har hvert deres at slås med, og det samme har deres koner. En er skadet 1. verdenskrigsveteran. En er fattig maler med en lidt for ung (nr. 2) kone, og den sidste skaber selv sine problemer med utroskab.

Alle er de dog beriget med en god børneflok, og disse børn mødes hver sommer på bedsteforældrenes landsted, Home Place, hvor de forsøger at udleve barndommens lykkeland samtidig med at de slås med de helt almindelige børneproblemer i den øverste engelske middelklasse – for drengenes vedkommende især at de skal vende tilbage til kostskole når ferien er forbi.

Verdens udenfor trænger sig dog på i sommerlandet, og især sommeren 1938 bliver præget af frygten for krig. En frygt, der også rammer børnene.

De gode år er første del af en serie på fire, der følger Cazalet-familien i årene før, under og efter 2. verdenskrig. Det er en genudgivelse, og bøgerne er angiveligt meget populære. Det kan jeg nu ikke helt forstå, for selvom De gode år har nogle fine børneportrætter, er det en meget langstrakt roman, hvor der sker meget lidt – hvis man altså ser bort fra, at personerne hele tiden går i bad og at læseren ved præcist hvad de spiser og har på af tøj hele tiden. Næste bind tager os ind i selve krigen, og man må håbe at det bliver lidt mere spændende.

Elizabeth Jane Howard: De gode år. 511 sider, Gads forlag. Oversat af Anne Ziersen, 2017.