Plotmesteren er tilbage. Jeg regnede den ikke ud, lige som jeg ikke regnede den ud i Engbergs første krimi Krokodillevogteren.

Det er stærkt fundet på, tempoet og udviklingen i bogen er perfekt balanceret og jeg var opslugt af den fra start. Og så må jeg jo trækkes med kriminalassistentens personlige problemer på sidelinjen, som åbenbart er nødvendigt i den her slags krimiføljetoner. Pyt.

Denne gang skal Jeppe Kørner og co. opklare mordene på to kendisser fra modebranchen. Det er modeuge i København og ved to forskellige fester får ofrene serveret en drink, der ætser deres indre.

Det er svært for politiet at finde ud af, hvilken vej de skal gå, da relationerne på tværs er mange, og de render på både svindel, utroskab og andre oplagte motiver hos flere i ofrenes omgangskreds. Og Jeppe Kørner udfordres ekstra, da hans bedste ven Johannes inddrages i efterforskningen. Og måske kan de finde hjælp i radioprogrammet Mads og Monopolet?

Der er fart på fra ende til anden. Både i handlingen og i sproget.

Jeg synes, det er dristigt af Katrine Engberg at lade sine karakterer læne sig så tæt op af virkeligheden. Jeg har ansigt på flere af dem fra det virkelige liv og jeg føler næsten, at det er dem, jeg har læst om.

Bedøm selv.

Det er god sommerferieunderholdning det her.

Katrine Engberg, Blodmåne, People’sPress, 16. juni 2017, 365 sider.