Når man hedder Kajsa, er syv år og har en god fantasi, så kan verden bestå af lige det, man gerne vil have. De frådende bølger bliver til vilde heste, og luften kan bære hende, hvorhen hun vil, for Kajsa forvandler sig bare til en fugl og stiger højt til vejrs. Hendes verden er Bornholm og tiden er 1959.

Men det er ikke alt Kajsa kan styre med sin fantasi. Sin mors kærlighed kan hun ikke få i de mængder, som hun gerne vil have. Derfor tror hun, at der er noget galt med hende, at hun har en fejl, der gør, at hendes mor ikke kan elske hende.

Sandheden er en helt anden, for Kajsa er plejebarn, og hun er den eneste i det lille bornholmske miljø, som ikke ved det. Så hendes plejemors ’manglende’ kærlighed skyldes, at hun ikke tør elske Kajsa, fordi den biologiske mor er en del af familien, og kan hente Kajsa, når det passer hende.

Kajsas plejeforældre har et bageri, er meget troende og står for sang og aktiviteter i den lokale kirke. De følger ikke helt med udviklingen og får det hårdt, da en anden bager nedsætter sig i byen og skaber konkurrence.

Kajsa er gode venner med Ola, en gammel mand, der bor sammen med sin bror Petrus. Petrus er hun bange for, for han skriver alt det, man gør, som ikke er godt, ned i en bog, som han gemmer. Både hende og Ola frygter bøgerne. Men hos Ola er der også katte, man kan forsøge at kæle med, og det er hyggeligt.

Og sådan er Kajsas verden fyldt med sære væsner, masser af fantasi og en hunger efter kærlighed fra sin mor. Men en dag får hun en invitation til at komme på besøg hos noget familie i København, en invitation, som Kajsa på sin vis ikke ønsker, og som hendes plejemor frygter.

Russerunge er skrevet af Karin Shakoor, og er en meget fin historie om et barns verden, om venskaber og om ubetinget kærlighed. Det er en historie, som rørte mig meget.

Karin Shakoor, Russerunge, Forlaget EgoLibris, 318 sider, april 2016