Detektiven Cormoran Strike har både medaljer og et manglende underben til at bevise sit mod. Desuden har han en lidt naiv sekretærvikar, en smuk ekskæreste fra overklassen, en besidderisk søster og en lidt for kendt far.

Penge og klienter har Strike til gengæld ikke. Faktisk er der så meget lavvande i kassen at han kun lige kan betale sig sekretær ugen ud – så længe han overnatter på feltsengen på kontoret.

I bedste Raymond Chandler-stil er Strike derfor ikke særligt kritisk, da en klient beder ham om at undersøge klientens søsters dødsfald.

Søsteren, en kendt model for en endnu mere kendt designer, endte sine dage på fortovet under vinduerne på sin sikre og eksklusive lejlighed. Politiet har, sammen med pressen, endevendt sagen – og konkluderet at der var tale om selvmord.

Et kort kig på sagen tyder på, at politiet har ret, men klienten betaler godt og Comoran Strike har ikke andet at lave, end at have ondt af sig selv på fuld tid.

Så han tager sagen og går i gang med at opsøge og udspørge personerne i den afdøde models omgangskreds og overklassefamilie hvor ikke alt er helt som det skal være.

Men pyt med plottet, for det er godkendt og skal nok overraske på en behagelig måde. For i det hele taget er Gøgens kalden, som er skrevet af J.K. Rowling under pseudonymet Robert Galbraith, behageligt og elegant fortalt.

Havde det været en amerikansk krimi var Strike sikkerT blevet jagtet af en psykopat på toppen af et rullende tog i hvert tredje kapitel– og i en moderne nordisk krimi havde han nok haft 2 børn fra et tidligere forhold, en ekskone og en desperat kamp mod kalenderen fordi han skal have børnene i den kommende weekend.

Men i stedet er det, heldigvis, en engelsk krimi i klassisk forstand mikset med temmelig mange nik til den klassiske amerikanske ensomme ulv-detektiv i noir-stilen. I virkeligheden tættere på Reginall Hills Joe Sixsmith (Hill er mere kednt for Daziel & Pascoe, men Sixsmith har sin egen charme) og P. D. James end Chandler – for mens Strike graver dybere ned i modellens korte liv lærer vi biroller at kende.

Stille og roligt, men med dybde og blik for hoved og birollerne – som måske kan spille en rolle senere – glider fortællingen fint og godt afsted. Undervejs kan man ikke andet end at fatte sympati for den følsomme Strike og den ivrige, men noget usikre, sekretær Robin.

Det er engelsk og det er godt – og jeg håber at der er et par bind mere om Strike hos J.K. Rowling. Biljagter må du finde et andet sted.

Robert Galbraith, Gøgens kalden, 479 sider, Gyldendal, Oktober 2013.