Suraya Sadeed: Den forbudte pigeskole
Afghanistan er for de fleste lig med krig, terrorister, Taleban og fanatiske muslimer. Et tilbagestående samfund, hvor alle ønsker et opgør med Vesten. Det er desværre de færreste, der ved, at det er et land, der for ikke ret mange årtier siden, var ganske velfungerende. Et land med en gæstfri, åbensindet kultur, hvor alle uanset køn kunne uddanne sig, hvor man ikke skulle dække sig til og hvor unge mennesker mødtes om aftenen og hyggede sig med musik og sjov.
Suraya Sadeed er født og opvokset i Afghanistan, men blev i forbindelse med den sovjetiske invasion i 70’erne nødsaget til at flygte med sin familie til USA. Her har hun boet lige siden og har drevet succesfuld ejendomsmæglerforretning og i det hele taget udlevet den amerikanske drøm uden at mangle noget. Hun var heldig. Hun kom nemlig fra en velstående familie, der havde ressourcer til at flygte ud af landet. I Afghanistan måtte rigtig mange mennesker blive tilbage og se deres liv gå i opløsning, som følge af en lang årrække med krig.
I starten af 90’erne, da Suraya mister sin mand, beslutter hun sig for at oprette hjælpeorganisationen HTAC, Help the Afghan Children, og det er denne rejse, hun tager os med på i denne bog. Hun samler penge sammen og rejser tilbage til Afghanistan for at bringe nødhjælp ind i landet, og det syn hun møder er ganske gruopvækkende. Hun oplever, hvordan hendes hjemland er gået fuldstændig i opløsning og hvordan befolkningen lider. Hun oplever den side af Afghanistan, som vi hele tiden præsenteres for i medierne, hvor det onde Taleban hersker og hvor man får hugget hænder af, bliver pisket, slået i ihjel og voldtaget og hvor islam fortolkes på den allerstrengeste måde.
Men hun præsenterer os også for en anden synsvinkel. Uanset hendes fundamentale uenighed med den måde Taleban leder landet på, kan hun godt forstå, at dele af det afghanske folk bliver draget af det. Når alt kommer til alt er fred det eneste disse mennesker ønsker og efter flere årtier med krig – først den sovjetiske invasion og siden borgerkrig, hvor forskellige nationale fraktioner kæmpede om magten – kom Taleban og skabte fred. Og på trods af den strenge levevis de førte med sig, var det for mange afghanere alligevel at foretrække frem for anarki og blodsudgydelser. Hun præsenterer os for flere skæbner, og det går lige i hjertet.
Suraya Sadeeds bog er en nuanceret fortælling om en meget aktuel problemstilling, som ingen tilsyneladende har en rigtig god løsning på. Bogen er velegnet til enhver, der går rundt med en snæver og meget forkert forestilling om, at Afghanistan er og altid har været et jordhul fuld af burkaklædte, undertrykte kvinder og fundamentalistiske Taleban-soldater, der alle er ude efter den vestlige verden. For det er ikke tilfældet. Og det vil man forstå, når man læser Surayas fortælling.
Suraya Sadeed, Den forbudte pigeskole, Gads forlag, maj 2011, 287 sider.