Jeg havde virkelig set frem til denne opfølger til I Pantalones hus, som jeg læste med stor fornøjelse sidste år. Jeg glædede mig til gensynet med Eva og Cornelia og til at se, hvordan livet havde udviklet sig for dem.

Romanen indleder også stærkt med en subtil opsamling på første bind, som både fungerer for os, der har læst den første bog, og for nye læsere, der ikke kender historien. Det er svært at skrive en selvstændig opfølger, men det lykkes Hilde Rød-Larsen godt med.

Denne gang følger vi primært Jonas, Evas søn, som vi kort stiftede bekendtskab med i bind 1. Han er nyligt fraskilt og tilbringer sommeren i Oslo i en lånt lejlighed, mens hans ekskone er på ferie med deres søn. Han driver rastløst rundt, indtil han bliver inviteret til et middagsselskab hos Maud, han kender fra sin barndom.

I et (lidt for) roligt tempo samles trådene omkring deres forældres fælles fortid, men forfatterens ambition om at skildre kulturpolitik, elitenetværk og sociale magtstrukturer kommer til at fylde så meget, at karaktererne drukner. Hvor Hilde Rød-Larsen i første bind fremstiller sine karakterer virkelig stærkt, folder de sig ikke rigtigt ud i denne her roman.

Romanen afbrydes også løbende af nyhedsoverskrifter og små kapitler med fortællinger fra tilfældige mennesker i Oslo, som forfatteren angiveligt har mødt i virkeligheden. Intentionen er sikkert at skabe et bredere billede af samtiden, men for mig virker det forstyrrende. Det fragmenterer læsningen og gør det svært at komme tæt på Jonas og Maud.

Bogen er velskrevet, præcis som forgængeren, og den lægger skarpt ud, men den mister pusten hen over midten og kommer så endelig til sagen til sidst.

Hilde Rød-Larsen har tydeligvis meget på hjerte omkring magtstrukturer, og hvordan indflydelse udøves via tjenester og modydelser i sociale kredse og ikke kun gennem storpolitik, og i et interview med Information fortæller forfatteren også, hvordan hun i 2012 boede i Epsteins lejlighed i Paris, lige som hendes far, der er top-diplomat, er i centrum af den norske del af Epstein-skandalen, så inspirationen til romanen er ikke overraskende.

Samlet set er jeg desværre lidt skuffet. Romanen savner lidt retning. Men jeg læser selvfølgelig med, når sidste bind udkommer for at se, hvor det ender.

Hilde Rød-Larsen: I hvalens bug, Gutkind, oversat af Betty Frank Simonsen, april 2026, 226 sider.