”Der var så meget, jeg bare godtog og bidrog fuldstændig hovedløst til, fordi ”sådan er det bare””.

Sådan siger Bjørnar, en meget klog og sympatisk mand, til Eva. Og det løsner noget i Eva. Og i hele romanen, hvis omdrejningspunkt er alle de hemmeligheder, handlinger og hændelser, der går i arv – uden at nogen stopper op.

”Men jeg tror ikke, det er sundt at være en del af noget system over så lang tid, som jeg har været det. (…) Jeg er klar over det lyder naivt, (…) jeg ved jo, at vi har brug for systemer for at fungere. Jeg mener bare, at det er vigtigt ikke at holde op med at tænke selv, som individer, og træffe personlige valg”, siger han lige inden.

Bjørnar er faktisk slet ikke romanens hovedperson, men han er den karakter i romanen, der forløser én af romanens hovedpersoner, Eva. Eva er 59, nylig enke, mor til en voksen mand Jonas, som hun har et kompliceret forhold til. Hun forsøger at finde vej i den nye tilværelse, men er nok i virkeligheden hverken ærlig overfor sig selv eller omgivelserne.

Romanens anden hovedperson Cornelia er 31 og har netop brudt forholdet til sit barns far Thomas. Hun arbejder i en forretning, bor til leje i en lejlighed hun ikke har råd til og har et kompliceret forhold til sin mor. Sin far kender hun ikke.

Vi følger kvinderne parallelt, hvor de skiftevis har et kapitel hver. Selvom optakten er langsom, fornemmer man, at det kan eksplodere når som helst, og det er nervepirrende at være læsende tilskuer til deres tilværelser uden helt at vide, hvornår dét vil allerede ved, går op for dem.

Det er svært at fortælle ret meget om romanens handling i øvrigt, uden at afsløre for meget, men vi er omkring forlagsbranchen, metoo, familiestridigheder og nedarvet skam blandt meget andet. Opbygningen med skiftende synsvinkler fungerer rigtig godt og de to kvinder gør sig sideløbende i fortællingen nogle erfaringer, der fletter deres tilværelser sammen. Men også kun lige. For dette er kun bind 1 i en planlagt trilogi og lad mig bare sige, at Jeg.Ikke.Kan.Vente til næste bind i serien.

Kæmpe anbefaling til dig, der godt kan lide et godt uforløst familiedrama, indestængte følelser og generationskløfter.

Hilde Rød-Larsen: I Pantalones hus, oversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen, Gutkind, marts 2025, 234 sider.