Valdemar Atterdag er en af danmarkshistoriens største konger. Hans far blev afsat som konge, og som barn blev han sendt til Tyskland – måske for at beskytte ham, måske mest som pant for det dybt forgældede og splittede land.

På få årtier fik han samlet Danmark igen ved hjælp af list, købslåen og ikke mindst krig og kamp. Hans regeringstid er den slags, man kan skrive både bøger og folkeviser om. Martin Jensen har gjort det første, for i Sin egen mand inviteres vi med til det vilde drama der var kong Valdemars liv.

Martin Jensen er kendt for flere krimiserier fra vikingetiden og middelalderen – serien om fogeden Eske Litle fra Assens er nok den mest berømte og læste, og han formår at få fortiden til at leve på en bogside.

Sin egen mand er ikke en krimi, men en roman om en usædvanlig konge der i vor tid huskes som ham, der reddede Danmark fra de holstenske grever, men som i sin samtid blev kaldt den onde (også af sine landsmænd) og som ikke veg tilbage for noget i sin jagt på magten og riget.

Store dele af roman ses gennem øjnene på nogle af de mennesker, der mødte og fulgte ham gennem livet. Det giver fem forskellige vinkler på kongens liv, men gør det også noget fragmentarisk og svækker personkarakteristikken for de forskellige fortællere, der ikke selv får lov til at stå tydeligt frem men stadig fylder nok til at skygge for den egentlige hovedperson.

Til gengæld står scenerne fra Valdemar Atterdags sidste tid på Gurre slot meget stærkt og fint, og det ærgrer mig lidt at fortælleperspektivet i roman er splittet ad på den måde.

Martin Jensen: Sin egen mand. 392 sider, Klim. Udkom 30. januar 2026