Kan man ved at miste en person, komme tættere på selvsamme person og måske også komme tættere på sig selv? Det er det spørgsmål, som Anne Cathrine Bomann tager livtag med i sin roman Åbent udsagn, hvor hun igen dykker ned i de besværlige, ubehagelige og mudrede relationer, som vi mennesker nogle gange ender i.

Alexandria er en kvinde sidst i 30’erne. Hun lever alene, og hun har fravalgt at få børn. Hun ernærer sig som journalist, og på opfordring giver hun sig i kast med at skrive en bog om netop de kvinder, som fravælger at få børn. Undervejs i skriveprocessen ændres Alexandrias blik sig dog lidt, da hendes eget forkvaklede forhold til moren kommer under fornyet lup, da moren viser begyndende tegn på demens.

Pludselig kommer Alexandria til at være morens nærmeste omsorgsperson. Mor-datter rollen vendes på hovedet, og Alexandria må tage sin egen tese op til overvejelse igen, var hun et ønsket barn eller ej? For en ting er, at nogle kvinder ikke ønsker at få børn, noget andet er, at andre får børn, men hvor barnet igennem opvæksten kan føle sig i vejen og uønsket, men er det nu også hele sandheden? ”Kan to så modstridende påstande være sande på samme tid? At du fik den familie, du så inderligt ønskede dig, og jeg har følt mig uønsket i største delen af mit liv?”

Det er meget følelsesladede emner, der tages op i romanen, dels forholdet mellem mor og datter, men også hvordan hele verden kan styrte i grus, når et familiemedlem rammes af demens og dermed mister sig selv. Anne Cathrine Bomann er eminent dygtigt til at få skrevet disse relationer og følelser frem, uden at der er nogen, som smides under bussen. Der er et skarpt blik for begge sider af sagen. Hvor svært og ydmygende det kan være at være den, som er syg, men også hvor svært det kan være at være pårørende. Der fælles ikke nogen dom, relationen står tilbage som et åbent udsagn.

Åbent udsagn skal læses langsomt, for der er ikke meget, som er tilfældigt. Det er en fortættet og mættet tekst, som dog er let at læse. Hele bogens tema er afspejlet i romanens opbygning, hvor der ikke er kapitler, men hvor der en gang imellem kommer et matematisk udsagn, som så modsvares af mange ord, og dertil fornemmer man Alexandrias ensomhed, når hun spørger Chat til råds.

Åbent udsagn får mine varmeste anbefalinger, og har du stadig Anne Cathrine Bomanns forfatterskab til gode, så er du en heldig rad, for der er til mange timers god og indsigtsfuld læsning.

Anne Cathrine Bomann, Åbent udsagn, Lindhardt og Ringhof, 2026, 250 sider.