Virginie Grimaldi er Frankrigs svar på den sydkoreaske healing fiction bølge, der rammer os lige nu – hun var blot langt forud for sin tid og udgav disse romaner, længe inden man overhovedet talte om det som en genre. Dette er den tredje af hendes romaner, der oversættes til dansk.

Det er litteratur uden hast og plot, men fuld af levet liv og erfaringer, som vi andre kan få lov til at blive en del af og lade os inspirere af.

Denne roman handler om Julia, der i forlængelse af en større livskrise, får arbejde på et plejehjem, hvor hun skal være psykolog for de ældre beboere. Julia har meget lave forventninger til, hvad arbejdet med ældre dog kan give hende, og er på vej ud ad døren flere gange, inden hun overhovedet er startet, men hun bliver naturligvis klogere.

For ældre mennesker gemmer på så meget levet liv, erfaringer og historier, som er relevante for yngre generationer at lytte til.

Men det er også en lidt hjerteskærende påmindelse om livet. For hvorfor ender mennesker, der har levet et langt liv med masser af mennesker omkring sig, alligevel alene på et plejehjem? Er livet en kamp tabt på forhånd?

Samtalerne med de ældre gør Julia, og dig som læser, meget klogere på meningen med livet, og romanen er samtidigt endnu et eksempel på, at ældre medborgere får en stemme i litteraturen, hvor de har været overset ganske længe.

Jeg er dog nødt til at anfægte oversættelsesarbejdet.

Originaltitlen på denne roman er ”Tu comprendras quand tu seras plus grande”. Det betyder ”Det vil du forstå, når du bliver ældre”, som næsten ikke kan være mere sigende for bogens handling.

Det har man valgt at oversætte til ”Om onsdagen danser vi”. Jeg er med på, at det er en reference til en del af handlingen, men jeg bryder mig ikke om, når oversættelserne er så lidt tro mod originalerne. Det giver mig indtrykket af, at man i oversættelsesarbejdet tager for meget stilling og vægter noget anderledes end forfatteren har tiltænkt.

Det er det samme med én af forlagets andre oversættelser af samme forfatter: ”Dage efter Pierre”. Her var originaltitlen ”Il nous restera ça” som betyder ”Det vi har tilbage”, som i min optik er en meget mere sigende titel på den roman.

Men uanset er det en rigtig god og anbefalelsesværdig roman.

Den er til dig, der kan lide hendes franske kollega Valerie Perrins ”Vand til blomster” eller dig, der er vild med den sydkoreanske bølge af healing fiction romaner, for eksempel Kim Ho-Yeons “Fru Yeoms butik for små mirakler”.

Virginie Grimaldi: Om onsdagen danser vi, Alpha, december 2025, 443 sider, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt.