Sarah Morgan: Andre folks somre
Nicole og Millys venskab går langt tilbage. Men for nogle år siden skete der noget, der satte venskabet på pause. Nu har Nicole brug for hjælp, men er Milly klar til at lukke den gamle veninde ind i sit liv?
Nicole er blevet en berømt skuespillerinde, og hun er blevet så kendt, at fotograferne jagter hende og medierne vil skrive alt om hendes liv.
Milly lever et helt andet liv. Hun har opbygget et feriested, fået en datter og været igennem en svær skilsmisse. Og da hun havde det allermest svært, manglede hun hjælpen fra Nicole. De har aldrig fået talt ud om den tid, men der er ingen tvivl om, at det ligger som en kæmpe elefant i rummet.
Langsomt får de taget hul på den vigtige snak og de sidste brikker i puslespillet bliver lagt. For et venskab har mange lag og det er i kriser man finder ud af, hvad det kan bære. Nicole finder roen, godt gemt væk hos Milly. Hun skal tage nogle store beslutninger og det er godt for hende at komme ned i gear og mærke efter. Millys familie og venner slår ring om Nicole, men den dårlige samvittighed lurer.
Sarah Morgan skriver altid hjertevarmt og vedkommende. Det er feelgood, men med en dejlig fortælling og et skønt persongalleri. Vi kender hende blandt andet fra Sommer i Paris og Kunsten at holde på en hemmelighed.
Andre folks somre er en perfekt sommerferiebog, tag den med på stranden eller en regnvejrsdag på sofaen.
Sarah Morgan, Andre folks somre, HarperCollins, på dansk ved Ullabjoerk Nordesgård, 316 sider, 2026
