Alle burde læse Jeg slukker lyset som den sidste. Det er 12 små noveller fra det krigsramte Ukraine, skrevet af den fremragende forfatter Serhij Zjadan, som blandt andet godt har skrevet Og midt i alt dette går frontlinjen.

Jeg slukker lyset som den sidste kredser omkring hverdagslivet for en befolkning i krig. Novellerne fletter sig ind i hinanden, uafhængige og alligevel forbundne. Som mennesker også er i virkeligheden – og dette er mennesker på godt og ondt.

Zjadan selv kæmper som soldat i krigen i Ukraine, men det er ikke frontlinjeberetningerne, der fylder mest. Det er derimod afsavnet, sorgen og fraværet blandt dem, der er tilbage. Det er evakueringerne, familierne der kæmper for at klare hverdagen, det er begravelserne. Og det er det helt almindelige liv, der går videre selvom landet står i flammer.

Derfor er Jeg slukker lyset som den sidste også et vidnesbyrd om almindelige mennesker i en ualmindelig situation. De er ikke nødvendigvis helte eller skurke, men mænd og kvinder som du og jeg, hvis liv er blevet vendt på hovedet og som de forsøger at få hold på – mens krigen hele tiden lurer som en trussel i horisonten og som et uomgængeligt faktum.

Novellerne kryber ind under huden på læseren, på den gode måde. Derfor er det også en lille novellesamling, som i sine små glimt viser en anden side af krigen. En side vi nogen gange glemmer her i trygge Danmark, langt væk fra uniformerne, begravelserne og de sønderbombede hjem.

Serhij Zjadan: Jeg slukker lyset som den sidste. 132 sider, Jensen & Dalgaard. Oversat af Jon Kyst, udkom 2. juni 2025.