Hvor har jeg klukket for mig selv, tørret en tåre væk fra øjenkrogen, samtidig med at jeg har krummet tæer, men også følt sympati for hovedpersonen, og det har jeg, fordi der i bogen er noget meget genkendeligt i følelsen og oplevelsen af, at blive efterladt på set.

Ida, som er i sluttyverne, står lige pludselig udenfor det forhold, som hun troede havde en fremtid. Hun har sendt utallige beskeder, men han har efterladt hende på set 200 gange, og det har medvirket til, at hun ikke kan finde hoved eller hale i sit liv.

Hun føler, at hun er blevet gennemsigtig. ”Det har gjort, at jeg føler mig usynlig, for selvom det er ham, der ghoster, er det mig, der er blevet et spøgelse, og det føles, som om den eneste måde, jeg kan blive synlig igen, er ved, at hans øjne falder på mig, at han ser mig, og det er ret problematisk nu, hvor vi alle sammen godt ved, at det ikke kommer til at ske.”

Ida skal efter bruddet forsøge at komme på benene igen, men det er ikke let at skulle træde ud på det københavnske datingmarked, ej heller at installere diverse apps, for chancen for, at hun falder for de forkerte og selv føler sig forkert og plettet, er stor. Vi er med til samtalerne hos psykologen, og vi følger udviklingen i venindeflokken, et sted som tidligere har været trygt, solidt og stabilt, men nu er blevet vaklende, da nogle af pigerne begynder at finde fyren, som de mener, de skal gå fremtiden i møde med.

Efterladt på set taler ind i populærkulturen og tager vigtige tematikker op, og sætter fokus på at livet i tyverne ikke altid er så lyserød og ulidelig let, som vi gerne vil gøre den til. Samtidig er bogen skrevet med masser af selvironi og humor, som gør det tunge og grå til at læse. Som da Ida forlader psykologen og siger: ”Jeg vil gå hjem og spørge mig selv, hvad Nik og Jay ville have gjort.” Og psykologen svarer: ”Ja, gør det. Det er ikke nogen dårlig ide.”

Bogen er en form for coming of age historie, hvor fokusset er på, hvad der sker fra tyverne til trediverne, hvor forventningerne til, hvor man skal være mentalt og i livet generelt, stiller krav. Det er her, hvor man ikke bare sådan længere kan forhutle sig igennem livet med lidt småjobs hist og her, nej nu skal man gerne være i forhold, tænke på at stifte familie og have et voksenjob.

Efterladt på set får en kæmpe anbefaling herfra, og den lægger sig i slipstrømmen af andre gode bøger som Små forventninger af Barbara Gjerluff Nyholm og Kun til navlen af Linea Maja Ernst.

Ida-Sophia Petersen, Efterladt på set, Grønnningen 1, 2015, ca. 200sider