Gabriela Adamesteanu: En spildt formiddag
Rumænske forfattere er ikke hverdagskost på hylderne i de danske boghandlere og det er virkelig en skam. Når der så endelig dukker noget op fra landet, de fleste forbinder med fattigdom og østarbejdere, så er det altså bare om at flå det hurtigt ned fra hylderne, for det har det med at være kvalitet.
Det gælder bestemt også for Gabriela Adamesteanus En spildt formiddag. Vi er i Bukarest i slutningen af 1970erne, hvor den ældre, vredladne tidligere syerske og butikindehaver Vica forsøger at få hverdagen til at hænge sammen ved at gå på visitter (aka tiggerture) til tidligere arbejdsgivere og familiemedlemmer.
Penge er små, humøret er lavt og under det hele lurer ikke bare den barske nutid under Ceausescus kommunistiske lederskab, men også fortiden stikker sit ondskabsfulde fjæs frem og minder ikke bare om krig, død og ødelæggelse, men også om hvor uretfærdig verden er og var – de rige bliver ved med at være rige, de fattige bliver bare fattigere.
Vica har været vidne til det hele: Rumæniens indtræden i 1. verdenskrig, mellemkrigstidens uro, 2. verdenskrig og det kommunistiske magtovertagelse og efterfølgende undertrykkelse. Men også de riges kærlighedsaffærer og selvskabte problemer, og de fattiges kamp for at hænge på med det yderste af neglene. Engang troede de ægte bukarester – sådan nogle som Vica selv, naturligvis – at Rumænien havde en fremtid. Sådan blev det ikke: De kloge flygter, de dumme bliver og Vica har sin mening om dem alle sammen.
Det er 515 forrygende sider, der spænder over bare en enkelt formiddag og små 70 år, Det er lidt svært at hænge på undervejs når man som jeg kender absolut nul navne på store rumænske politikere og generaler omkring 1. verdenskrig, og faktisk heller ikke ved ret meget andet om landets historie i det 20. århundrede end at det var et kommunistisk diktatur fra 2. verdenskrig og til 1989. Men det må man jo tage med, og blive klogere på dette litterært lidt glemte hjørne af Europa.
Gabriela Adamesteanu: En spildt formiddag. 515 sider, Palomar. Oversat af Anne Marie Tetevide, udkom 1. december 2024
