”Så vinden ikke blæser det hele væk” er en lille kompakt og stemningsfuld beretning, hvor fortælleren ser tilbage på sin barndom. I årene efter 2. verdenskrig drev han som 12-årig rundt i en fattig forstad i Oregon, på jagt efter tomme flasker eller andet, der kunne give ham en indtægt.

Drengens passion er at fiske og det bringer ham tæt på flere excentriske typer, ikke mindst parret, der tager alle deres møbler med på fisketur. De indretter sig med sofa, lænestole og bord foran søbredden, før snørerne kastes i vandet. Men der lurer en tragedie i kulissen, det fornemmer man fra bogens første linjer: ”Jeg vidste ikke, at jorden den eftermiddag lå og ventede på at blive til endnu en grav om blot nogle få, korte dage. Bare ærgerligt, at jeg ikke kunne gribe kuglen i luften og putte den tilbage og få den til at rotere baglæns gennem løbet, ind i kammeret…”

Bogen har en lidt melankolsk stemning, men med en lun og underspillet humor, og så har Brautigan en fantastisk indlevelsesevne, når det handler om at gengive et barns sind, tanker og måde at forstå verden. Det sker helt uden sentimentalitet, men her med en vis vemod. For som man fornemmer i bogens start, kommer den unge fyr til at dræbe et andet menneske. Det ligger som en understrøm under hele historien og giver vekselvirkning mellem den barnlige uskyld og skyld over det forfærdelige, der skete.

”Så vinden ikke blæser det hele væk” er Brautigans sidste værk, og tak til forlaget Atlanten for at udgive den i dansk oversættelse.

Richard Brautigan ”Så vinden ikke blæser det hele væk”. Atlanten. 107 sider, oversat af Søren Visti Kjeldgaard Hansen. Januar 2025