Philippe Besson: En sommeraften
Bessons “En sommeraften” er en lind strøm af smukke minder fra fortælleren Philippes ungdom, hvor han sammen med sine forældre tilbragte sommeren 1985 på Île de Ré og mødtes med en række gamle og nye venner.
François er søn af familiens venner, Christophe er lokal og søn af en fisker, Nicolas er nytilflyttet, Alice er en feriegæst fra Paris, og Marc er Alices bror. François bliver hurtigt vild med Alice, der til gengæld gerne vil kysse med Nicolas. Philippe, der er homoseksuel, begynder at få følelser for Marc, og alt i alt er det en lille gruppe af unge mennesker med alle de rigtige hormoner hoppende i alle de rigtige retninger.
Men en dag forsvinder én fra gruppen, og her mange år efter er der stadigvæk ingen, der ved, hvad der skete. Men det har sat præg på deres liv og har haft betydning for den fremtid, de så ind i, og som de nu er i gang med at udleve.
Besson skriver poetisk og følelsesmættet, og han er knivskarp i sine beskrivelser. Når du sidder med bogen i forårssolen, kan du mærke hvert eneste ord og genkalde historien, som var det dine egne minder. På den måde er det en bog, der lader dig føle, mere end den forklarer. Og det er netop dét, der gør den så stærk.
Bogen er skrevet i jeg-form, og det gør handlingen langt mere intim, melankolsk og reflekterende. Philippe er ikke bare en observatør. Han er deltager i en begivenhed, han stadig forsøger at få et greb om.
Det er tydeligt, at Besson mestrer sproget, for ofte tog jeg mig selv i at lede efter noget fra en dialog, uden at jeg fandt det. Det usagte er stærkt repræsenteret, og det bærer en række meget stærke følelser, der ligger og bobler lige under overfladen.
Det er virkelig en stærk fortælling om ungdom, om kærlighed, smerte og en følelse af uafklarethed, der giver handlingen troværdighed. Læs den. Du vil ikke fortryde det.
Philippe Besson: ”En sommeraften”, På dansk ved Mikael Arnbjerg, Holgers Forlag, 216 sider, udkom September, 2024
Læs også:
Colleen Hoover: Minder om ham
