Jeg har aldrig gået til ridning, og jeg har aldrig været en hestepige, men jeg har altid haft en fornemmelse af, at der på rideskolen var et specielt fællesskab, et bestemt hierarki, ja noget næsten logeagtigt. Enten var du med i klubben, eller også var du ikke. Med Kirstens hævn har jeg nu fået lov til at komme med ind bag murene på rideskolen, og jeg skal da lige love for, at der i det lille mikrokosmos med store heste, hø, hestepærer og undervisning i dressur udspiller sig store vilde ting.

Der bliver ikke lagt mange fingre imellem og fra første færd er vi indrulleret i en vild og voldsom historie om hævngerrighed og dæmoni. På første side af romanen får vi nemlig at vide, at Kirsten vil slå en mand ihjel. ”Jeg hedder Kirsten, og da jeg var 14 år, besluttede jeg mig for at slå en mand ihjel.” Så er vi ligesom i gang, og der bliver ikke sparet på tanker om hævn, teenagefrustrationer, Spice Girls og hestelingo.

Kirsten hænger ud med de tre piger Karina, Anita og Hvepsen, alle er de hestepiger, og de har deres daglige gang på rideskolen. Vi følger dem i deres teenageår, hvor de skal til at finde ud af, hvem de er som individer, og at de er mere end bare en hestepige. Vi er med, når de rapser i kiosken, når de drikker sig fulde og brækker sig, når de lægger op til fyrene og har sex, og når der opstår skænderier, uvenskab og intriger imellem dem. Det er ikke for sarte sjæle at læse om deres udskejelser.

Historien fortælles gennem Kirsten, og det er hendes tanker og følelser, vi får at læse, når vi læser med i hendes dagbog, hvori hun altså fantaserer om hævn over sin stedfar Steen, – for han skal dø. Det er et fint greb forfatteren har gjort ved at gøre dagbogen til vidnesbyrdet for fortællingen, for en dagbog er jo privat, den må og bør ikke læses af andre end ejeren af den. Det kan jo få fatale følger, hvis andre læser de sandheder, den indeholder.

Bjørn Rasmussen skriver kort og koncist, og jeg er imponeret over, hvor malende og informationsrigt han kan beskrive teenageårene med al den usikkerhed, forvirring, begær og dæmoni, den tid kan være for det enkelte individ. Tænk at der oftest kommer et nogenlunde fornuftigt menneske ud på den anden side?!

Vil du læse noget vild og fyrigt, ja så skal du læse hestepigeromanen Kirstens hævn, det er Wendy på speed.

Bjørn Rasmussen, Kirstens hævn, Gyldendal, 136 sider, 2024.