// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser p√• nettet » Jevgenija Ginzburg: Min tunge vandring
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Erindringer, Historie

Jevgenija Ginzburg: Min tunge vandring

Skrevet af den 18. marts 2023 – 07:15Ingen kommentarer

Hvor langt er der fra Kazan til Sibirien? P√• et kort er der tusindvis af kilometer, men i 1930‚Äôernes Sovjet var der ikke l√¶ngere end l√¶ngden p√• en artikel i en historiebog. Og man beh√łver ikke engang at have skrevet artiklen selv.

Jevgenija Ginzburg er kommunist, mor til to og arbejder p√• universitetet i Kazan, der er en millionby ved floden Volga, ca. 800 kilometer √łst for Moskva. En dag i 1935 bliver hendes kollega arresteret, fordi Stalin har ford√łmt en artikel han har skrevet i en historiebog. Det bliver starten p√• en r√¶dselsvandring gennem f√¶ngsel og fangelejre, der kom til at vare 18 √•r.

Ginzburg har godt nok ikke noget med artiklen eller bogen at g√łre, men kommer snart under anklage. Som ven af historikeren falder mistanken efter Sovjetsystemets sindrige logik hurtigt p√• hende. Hun burde jo have varskoet partiet om denne forr√¶deriske professors sindelag. Her hj√¶lper det ikke, at professoren helt frem til Stalins ford√łmmelse var anerkendt, og at hans artikel havde styrets opbakning ‚Äď alts√• indtil den ikke havde det l√¶ngere. Det er s√• absurd, at det er sv√¶rt at forst√•. Ogs√• for Ginzburg og hendes mand.

Der er bare ingen vej udenom. Ginzburg f√•r en dom p√• 10 √•r for politiske terrorisme, og sammen med mange andre m√• hun f√łrst sidde to √•r i f√¶ngsel under de mest inhumane og vanvittige forhold, f√łr hun bliver deporteret til Kolyma i Sibirien.

Min tunge vandring er Ginzburgs egen fort√¶lling om hvad der skete, skrevet efter hendes hjemkomst. Fra de f√łrste forh√łr til dommen ‚Äď ‚ÄĚkun‚ÄĚ f√¶ngsel og forvisning, en lettelse at det ikke blev en d√łdsdom ‚Äď til f√¶ngslet og lejrene i Sibirien. Og tiden efter, for selvom hun bliver frigivet fra lejrene er hun stadig ikke fri. Hun fort√¶ller om de forf√¶rdende forhold, om f√¶ngselsmad og fangetransporter. Om vanvittige arbejdsnormer og ufattelig brutalitet. Om sammenhold og medmenneskelighed mellem fangerne og om kulden, sulten og sygdommene.

Og hun skriver om hvordan det f√łltes undervejs ‚Äď om angsten, om h√•bet, om apatien. Om at tro, at hvis bare hun kunne freml√¶gge sin sag i Moskva, s√• ville partiet forst√•, at det var en fejl‚Ķ til opgivelsen, da det g√•r op for hende, at hun bare er en ud af millioner, at der er en kvote for fanger, der skal opfyldes. Og at det kommunistparti, hun har troet p√• og elsket, ikke bare vender hende ryggen, men aktivt udst√łder hende og truer hende med fangeskab og d√łd.

Ikke bare frygter hun for sit eget liv, hun m√• ogs√• d√łje med angst for hvem hun river med sig i faldet. Hendes mand. Hendes kolleger. Hendes venner. Og hendes b√łrn.

Min tunge vandring er litteratur fra aller√łverste hylde. Lad dig ikke afskr√¶kke af de 780 sider, det er et mesterv√¶rk. En rejse ind i Sovjets m√łrkeste hemmeligheder og Stalins forbrydelser mod sit eget folk og sine allermest loyale borgere, men ogs√• et indblik i et menneskes sind, der igen og igen m√• finde vilje og styrken til at udholde det uudholdelige. Jevgenija Ginzburg er et af mennesker, der bliver hos en lang tid efter at man har lukket hendes bog.

Anna Libak har skrevet forord, og det er også værd at læse. Og hvis man alligevel synes at 780 sider er for meget, så kan man begynde med Solsjenitsyns En dag i Ivan Denisovitjs liv.

Jevgenija Ginzburg: Min tunge vandring. 780 sider, Gyldendal. Oversat af Ole Husted Jensen, udkom 24. oktober 2022

Der er lukket for kommentarer.