// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Garbi Schmidt: Den første ghetto
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historie

Garbi Schmidt: Den første ghetto

Skrevet af den 11. januar 2022 – 06:04Ingen kommentarer

In the ghetto, sang Elvis engang, og alle følte med den stakkels lille dreng, der aldrig fik en chance i livet, fordi han var født i en amerikansk ghetto. I dag taler vi om ghettolisten og ghettolovgivning i Danmark, men ghetto-begrebet af langt ældre end Elvis og hans musik, og er bestemt heller ikke nyt i Danmark. Denne danske vinkel gennemgår Garbi Schmidt ganske glimrende i Den første ghetto, der er nyeste bind i 100 danmarkshistorier.

I udlandet var ghettoen oprindeligt en afsondret bydel, hvor jøderne boede. Her var de tvunget til at bo. Det blev nogen gange begrundet med at beskytte jøderne fra det omgivende samfund, men reelt var det for at holde styr på jøderne og sikre, at de ikke blandede sig med befolkningen omkring dem. Begrebet stammer fra Venedig, men blev brugt mange andre steder fra middelalderen og frem. Nazisterne tog ghettoen til helt nye rædsler, da de i blandt andet Warszawa blev brugt til ikke bare at samle jøder under umenneskelige forhold, men også som opsamlingssted inden udryddelseslejrene.

Det kan derfor undre, at begrebet stadig eksisterer og bruges på dansk. Men det gør det ikke desto mindre, selvom ordet nu officielt ikke bruges mere om udsatte boligområder, så er begrebet i allerhøjeste grad levende i den offentlige debat og folks bevidsthed.

Men ghettobegrebet er faktisk ikke nyt på dansk. Allerede i begyndesen af 1900-tallet skrev pressen om en ghetto i København. Dengang skyldtes bekymringen overbefolkede kvarterer, hvor fattige jøder hvoraf mange var flygtninge fra pogromer i østeuropa og nøden og kriminaliteten var høj. Der var dog ikke altid enighed om, hvilke gader i København, der reelt var ghetto – og de var, i Danmark, aldrig indhegnet og ingen blev tvangsflyttet til dem på baggrund af deres tro eller etnicitet.

Det er nutidens ghettoer heller ikke, og boligstandarden har ændret sig temmelig meget. Det er ikke tale om faldefærdigt slum længere, men om almennyttige boligområder, der blev bygget og indrettet for at skabe gode, sunde og billige boligkvarterer for den arbejdende klasse, men som udviklede sig til områder, hvor arbejdsløse havde råd til at bo og hvor udlændinge slog sig ned, nu først og fremmest indvandrere og flygtninge med muslimsk baggrund. På den måde er ændringen i det danske ghettobegreb gennem tiden også med til at sætte fokus på vores syn på indvandrere, udsatte og hvad det egentlig kræver at være rigtig dansk.

For at illustrere dette skriver Garbi Schmidt ikke kun om ghettoerne, men også om de indvandrere der igennem tiden har skabt deres egne parallelsamfund – uden at vi har betragtet deres boligområder som ghettoer. F.eks. hollænderne i Store Magleby og Hernnhutterne i Christiansfeld. Det er bogens helt store styrke, at den bringer nye perspektiver ind og lader læseren tænke selv. Skulle jeg savne noget, var det i virkeligheden endnu mere perspektivering i forhold til nutidige ghettobegreber i udlandet (f.eks. USA, Frankrig og Sverige, men det er nok for meget forlangt af en danmarkshistorie på kun 100 sider – og i virkeligheden er det vel den største ros man kan give en bog; at det har givet en lyst til at læse mere?

Fra Den første ghetto er enoghalvtredsindstyvende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan købe bøgerne hos boghandleren eller i abonnement, så man automatisk får et nyt bind hver måned. Bøgerne skrives af eksperter på de enkelte fagområder, der også har et stort flair for formidling. Bøgerne koster 100 kr. stykket.

Garbi Schmidt: Den første ghetto. 100 sider, Aarhus universitetshistorie. Udkom 9. december 2021

Der er lukket for kommentarer.