// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Irene Vallejo: Evigheden i et siv
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historie

Irene Vallejo: Evigheden i et siv

Skrevet af den 5. september 2021 – 07:05Ingen kommentarer

Der er ingen, der ved hvad der stod i den første bog. Der er måske heller ikke nogen ”bog nul” for skriften har udviklet sig igennem årtusinder, og der er ikke én opfinder til det, vi i dag kalder bøger. Engang brugte man små tegn på lertavler for at føre inventarlister hos købmænd, siden blev hieroglyffer hugget i sten, så blev alfabetet opfundet og storladne epos blev skrevet på papyrusruller. Herfra ventede pergament, papir og siden bogtrykkerkunsten som blev brugt til at skrive alt lige fra teaterstykker, til love, filosofi, videnskab, ren digt – og stadig føre inventarlister. I dag er emojien på vej ind i skriftsproget som en tilbagevending til fortidens symbolskrift. Bogen har en fantastisk historie, og Evigheden i et siv af spanske Irene Vallejo har sat sig for at fortælle den.

Skriftsproget er opstået flere steder i verden, uafhængigt af hinanden på så forskellige steder som Mellemamerika, Kina, Mesopotamien, Egypten og Indien. Den opstod for første gang for omkring 6.000 år siden, men det er først inden for de seneste generationer at læsning er blevet almindeligt udbredt over hele verdenen. Alligevel har litteraturen været med os i mange tusind år, for selvom købmændenes lertavler med fortegnelser over ejendom og handler for det meste er gået tabt, har generationer af bogelskere møjsommeligt forsøgt at redde litterære værker ved at kopiere dem, tegn for tegn, i hånden. Ikke alt er reddet, vores fælles historie lider under svære tab, men vi kan alligevel læse Platons dialoger, forholdes os til Achilleus’ vrede og lade sig fascinere af Scheherazades fortællinger den dag i dag.

Evigheden i et siv begynder i oldtiden, ved det sagnomspundne bibliotek i Alexandria. Det er for længst gået tabt, men engang var det selve symbolet på læring og viden. I dag ved vi ikke engang præcist hvornår det blev ødelagt – eller hvorfor – selvom myten om at det skulle have været Julius Cæsar vist er manet i jorden. Herfra går turen igennem såvel grækernes som ægypternes kærlighed til det skrevne (og talte ord!) med afstikkere til moderne tider og store klassikere.

Vallejo springer lidt i tid og trækker paralleller op igennem historien om både den litterære udvikling, samfundsforhold, forfølgelse af forfattere, materialerne til den fysiske bog og meget, meget mere. Det er interessant læsning, og Evigheden i et siv er virkelig godt tænkt. Jeg synes dog, at der springes lidt for meget rundt, og at der er lidt mange gentagelser ligesom vægten er mest på den vesteuropæiske udgave af antikken. Men alle bogelskere kan med fordel læse med og blive lidt klogere på bogens historie.

Irene Vallejo: Evigheden i et siv. 511 sider, Gutkind. Oversat af Rigmor Kappel Schmidt, udkom 25. august 2021

Der er lukket for kommentarer.