“Jeg bærer alting ned til storskrald. Jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal stille det hen.”

Tue er sluppet væk fra familien i Jylland. Men i København dukker andre udfordringer op. Det værelse han havde fået, bliver han smidt ud fra. Og hvor skal han så bo?

Det bliver til et par nætter på sofaen på hans arbejdsplads Politiken. Hans job består af at sælge avisabonnementer på gaden. Andre nætter bliver tilbragt endnu mere tvivlsomme steder. I en periode får han lov til at overnatte i en stor herskabslejlighed, som hans kollega deler med sin mor. I det hjem er der bøger, kunst, mad i køleskabet. Det er et spændende og rart sted at være. Men det er så ulig det hjem han kommer fra og det er på ingen måde let at have ham der, eller for ham at være der.

Med en fin balance mellem humor og alvor tegner Thomas Korsgaard et portræt af den unge flakkende Tue.

Under læsningen blev det klart for mig, at fattige børn fra ressourcesvage familier, har risiko for at blive fattige unge med få ressourcer. Hvordan skaffer man sig en bolig, når netværket ikke er stort? Når forældrekøb er en by i Rusland og man end ikke kan spare sammen til et indskud? For hvordan pokker skulle man kunne spare sammen til et indskud, når man ikke engang har råd til nye sko? Men det er ikke kun økonomien, der er udfordret. Det er også manglen på social og kulturel kapital – hvordan opfører man sig for eksempel i andres hjem? Der er så mange koder Tue ikke kender og det skildrer Thomas Korsgaard eminent!

Man skulle nok have været der er som de andre romaner om Tue virkelig virkelig god! Man holder af Tue. Og man bliver irriteret på ham. Man ønsker ham det bedste af det bedste. Romanen er rørende og jeg var straks fanget, da jeg satte mig med bogen og forsøgte at læse den i små bider for at udskyde afskeden med Tue så længe som muligt. Det er en glimrende roman om rodløshed, om ikke at høre til og om at træde ved siden af.

Åh! Læs bogen! Og læs bagefter den fremragende roman “de andre” af Mikael Josephsen, der handler om livet som hjemløs og misbruger og dermed giver os læsere en ide´ om, hvor skidt det kan gå, hvis sådan en som Tue ikke får en permanent bolig, hvor han han slå rod.

Til dig der endnu har til gode at læse om Tue: Hvor er du heldig! Du har de bedste læseoplevelser foran dig. Start fra begyndelsen med Hvis der skulle komme et menneske forbi, fortsæt med En dag vil vi gribe af det og slut af med Man skulle nok have været der. Og snup til dessert hans novellesamling Tyverier.

Thomas Korsgaard, Man skulle nok have været der, Lindhardt og Ringhof, Maj 2021, 264 sider.