Thomas Korsgaard er tilbage.

Korsgaard romandebuterede med den læser – og anmelderroste opvækstsroman Hvis der skulle komme et menneske forbi om Tue, der vokser op i fattigdom og mangel på overskud på landet udenfor Skive. En roman der helt fortjent blev shortlistet til Bogforums Debutantpris i 2017. En fremragende roman, som vi anmeldte her på bloggen.

I Korsgaard nye roman En dag vil vi grine af det er vi tilbage på landet udenfor Skive sammen med Tue og hans forældre, søskende, hunde og efterladte hvide plastikhavestole.

Som læser bliver man lynhurtigt suget ind i romanen. Faktisk var jeg efter endt læsning slet ikke færdig med Tue. I slutningen af romanen flytter Tue hjemmefra og jeg følger ham meget gerne på hans videre færd ud i livet. Jeg lytter gerne til hans overvejelser om at vælge børn fra, lytter gerne til valg af levevej, valg af partner. Tue er bekymret for at kopiere sine forældres måde at være på og hans tanker og reflektioner får mig til at tænke over min egen rolle som datter af mine forældre og som mor til mine børn.

Korsgaards Tue giver stemme til andre unge mennesker med en lignende opvækst. En af mine veninder er vokset op i en lignende familie. Først som voksen er det gået op for hende, at meget af det hun har set/hørt/oplevet slet ikke er normalt i andre familier. Og hun er nu ved at løsrive sig fra sin opvækst og utrolig opmærksom på at tilbyde sine børn en anden opvækst end den hun selv har haft.

Tues mor har fået en stor erstatning for en arbejdsskade og for en stund liver hun op med udsigten til at kunne gøre en masse, den fattige familie ikke plejer at kunne. Men en sum penge ændrer selvfølgelig ikke på de grundlæggende udfordringer. Hun overskrider fortsat Tues grænser ved at fortælle om sit sexliv og betror sig til ham om sit mulige sidespring på Fyn. Så upassende og krænkende, at det gør ondt.

Den første af Korsgaards bøger var overrumplende og greb mig om hjertet. Denne gang var jeg som læser mere forberedt på miljøet og alligevel blev jeg overrasket over de overgreb, der finder sted. Som fx når Tues far truer med at hænge sig, eller børnene er vidner til hans vrede eller til moderens apati.

Litteratur som det Korsgaard giver os er seriøst vigtig litteratur! Han viser os en anden virkelighed, end den de fleste af os kender. Men en virkelighed der findes! Portrættet af Tues familie er skarpt og troværdigt. Og det er virkelig svært ikke at læse Korsgaard ind i Tue, hvis man har fulgt med i de interviews han har givet, hvor han fortæller sin egen historie.

Thomas Korsgaard, En dag vil vi grine af det, Maj 2018, 320 sider, Lindhardt og Ringhof.