Der er er ikke noget, der glæder mit kunstelskende hjerte mere end, når store glemte kunstnere genoplives. I den forrygende biografiske roman “Adam i paradis” skriver forfatteren Rakel Haslund-Gjerrild den berømte maler Kristian Zahrtmann tilbage i kunsthistorien.

Og det gør hun så fremragende, at vi mærker både kunstneren og hans sanselige malerier, hans skaberglæde og hans store ensomhedsfølelse meget stærkt. Dette på raffineret bagtæppe af vidunderlige beskrivelser af København anno 1913. Som Zahrtmann selv mærker vi snefnuggene mod huden, duften af de eksotiske blomster, som den kararismatiske maler lader fragte ind fra botanisk have sammen med bananklaser, da han skal male maleriet “Adam i paradis”, som også lægger navn til bogens titel. Han er nemlig ved at genskabe Adams paradis. Eller er det hans eget?

Vi suges ind farver, strukturer og forstår pludselig den unikke exentricitet, som Zahrtmann repræsenterede. Og ikke mindst forstår vi hans fascinationen af menneskekroppen, som også kendetegner hans malerier, som modigt fremstiller mandekroppen i en tid, hvor København netop har lagt scene til flere store retsforfølgelser af homoseksuelle.

Kristian Zahrtmann blev født i Rønne på Bornholm i 1843. Han blev færdiguddannet på Kunstakademiet i Købehavn i 1868. Han tog initiativ til grundlæggelsen af Kunstnernes Studieskole, stiftet 1882. Han blev selv tilknyttet som lærer, og hans undervisning fik så stor betydning, at skolen blev kaldt for Zahrtmanns Skole. Det var her de fleste af de såkaldte fynbomalere såsom Skovgaard blev uddannet op til århundredeskiftet.

Da vi møder Zahrtmann, er han 70 år gammel og på højden af sin karriere. Han er ved at skabe det berømte maleri “Adam i Paradis”, som bliver til i atelieret i hans villa på Frederiksberg. Vi følger tilblivelsen og overvejelserne bag maleriet samtidig med, at der spilles raffineret på skabelsesberetningen. Både malerier og elever skabes i Zahrtmanns ånd, der som en anden gud skaber alt og alle i sit eget billede. Den subtilt emmende erotik hviler som et køligt satinlagen over hele fortællingen, og skaber suspense i form af om, hvorvidt Zahrtmanns homoerotiske udtryk får konsekvenser for ham i et samfund, hvor homoseksuelt er forbudt, og straffes på de mest uhyrlige måder.

Således er det også følgende to citater, der indrammer romanen; Oscar Wildes “Man is least himself when he talks his own person. Give him a mask, and he will tell you the truth”, og Unica Zürns “Det är den störste lycka som finns, at kunne uttrycka sig i konstnärlig form, ‘vara gravid’ med en idé, som föds, formas och sätts til världen på et konstnärligt sätt.”

Igennem fortællingen venter vi spændt på, om Zahrtmann på noget tidspunkt fortæller om sin (homo)seksualitet, som i følge Haslund Gjerrild bud er en stærk drivkraft bag hans kunst.

“Adam i Paradis” er en sjældent set fremragende og unik roman om skabertrang og skaberglæde. Nådesløst hvirvles læseren ind i det hulrum af ensomhed, der opstår, når skabelsen er overstået. Samtidig står det også klart, hvor hæmmende samfundsnormer kan være for individet og kunsten – også selvom det skabes i et såkaldt moderne samfund, der har prædikat som fremskridtsvenligt og progressivt. For hvad sker der med mennesket, kunsten og skaberglæden, når den normative sti, hvad angår homoseksualitet er alt for smal og konsekvenserne er brutale? Et dybt relevant spørgsmål i vores moderne samfund, hvor stierne stadig er uhyggeligt smalle alt for mange steder.

“Adam i paradis” skriver sig ind i den populære genre exofiktion, som er et slags modsvar til den mere indadskuende autofiktion. Exo stammer fra græsk og betyder “ude” eller “udenfor”. Vi har med stor glæde anmeldt mange fremragende værker, der skriver sig ind i genren. Blandt andet Malene Ravns “Hvor lyset er“, om maleren Carl Fischer, “Cahun” af Christina Stolz om feministen, fotografen og surrealisten Claude Cahun, “Virginia is for lovers” af Christina Hesselholdt, der udspringer af en mordsag i Virginia fra 1980’erne, “Kvinde set fra ryggen” af Jesper Wung-Sung, der beskriver den danske maler Hammershøis liv og “Slugt” af Christian Egelund, der beskriver fotografen Francesca Woodmans sørgelig korte og intense liv.

Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis, Lindhardt og Ringhof, 303 sider, udgivet den 3. maj 2021.