Det er altid med stor spænding, at jeg åbner en bog skrevet af den virtuose forfatter Christina Hesselholdt, der fik Det Danske Akademis Store Pris i 2018. Så bliver det ikke meget større.

Hendes nye bog, “Virginia Is For Lovers” skuffer ikke. Den er bygget på “et skelet af virkelighed”, som hun finurligt kalder det. Udgangspunktet er et virkeligt, uopklaret og bestialsk mord begået i USA i 1985, hvor ægteparret Derek og Nancy Haysom blev brutalt myrdet i deres hjem i Virginia. Datteren Elizabeth Haysom og hendes tyske kæreste Jens Söring blev idømt livsvarigt fængsel efter en lang og pinefuld retssag, men det er aldrig blevet afklaret, hvem af dem, der begik drabene.

Elizabeth har forklaret, at det var Jens Söring, der begik mordene. Jens Söring hævder derimod, at han kendte sig skyldig for at beskytte Elizabeth, men at det i virkeligheden var hende, der førte mordvåbenet.

Christina Hesselholdt blev inspireret af sagen, og især af Elizabeth, da hun så en dokumentar om mordene, og beslutttede sig for at skrive nærværende bog. Men, hvis man tror, at Hesselholdts ærinde er at give sit bud på skyldspørgsmålet, kan man godt tro om igen.

Derimod stiller romanen genialt det relevante spørgsmål – hvem har egenlig retten til at skrive andres historier? Og hvad er sandheden? Eminent trækker Hesselholdt læseren rundt i manegen i en stilistisk virtuos og modernistisk metafremstilling, der bringer tankerne hen på Virginia Woolf. Mange indfald og tankerækker.

Formen minder om et teaterstykke fuld af replikker. Der optræder seks karakterer. Elizabeth Haysom, Jens Söring, Elizabeths forældre Derek og Nancy Haysom og fortælleren med det sigende navn Mr. Up Front og så Hjælperen, der egentlig redegør for hele mordsagen. Bogens egentlige fortæller er Mr. Up Front, paparazzoen, der driver rovdrift på og lever af offentlighedens enorme appetit på at læse om kendte menneskers ulykke. Ingen af karaktererne er imidlertid troværdige fortællere, og den fragmentariske stil gør det meget svært at skabe en sammenhæng i historien. For kan man egentlig skabe en sammenhæng i så ulykkelig en sag? Kan vi via fragmenter og forsider på aviser og ugeblade skabe os et overblik og en sammenhængende, reel historie? Eller er det ikke altid penneføreren, der dikterer?

Gennem persongalleriets mange samtaler og replikker føres vi blandt andet rundt i den højt begavede Elizabeths ulykkelige barndom. Hun sendes på kostskole, og når hun er hjemme udsættes hun for incestuøse overgreb fra moren, der blandt andet ynder at fotografere sin datter nøgen. Der tegnes et grumt billede af den dybt alkoholiserede mor, og faren Derek, der blot ser den anden vej.

Der er masser af referencer til fiktion i værket, der paradoksalt bygger på et skelet af fakta. Jeg kan for eksempel ikke lade være med at tænke på Mrs. Robinson fra filmen The Graduate, når jeg læser om Nancy Haysoms fremfærd. Mesterligt viser Hesselholdt både at virkeligheden kan overgå fantasien, – eller at forfatteren kan få den til det. Et skræmmende bevis på, hvordan en forfatter eller medierne har magt til at forme de portrætter og de historier, hun eller han ønsker.

Mr. Up Front (og Christina Hessellholdt) digter legende og drillende videre på virkelige personers historie og virkelighed med fiktive referencer. Samtidig inddrages fakta og kendsgerninger eller virkelighed om man vil. Hesselholdt bringer blandt andet tweets og digte skrevet af Elizabeth. Bogen indledes sågar med en liste over de “virkelige”, dokumenterede begivenheder i form af tid, steder, datoer etc.

Så selvom der umiddelbart er en skelnen mellem fiktion og fakta, overdøves denne skelnen raffineret og uhyggeligt af dette dysfunktionelle episke kor, der har alle har deres historie og deres egen virkelighed i en motivverden, der er så subjektiv, at den ikke er til at gennemskue.

Nogen vil måske synes, at det knivskarpe stilistiske greb overdøver historien, og at vi ikke kommer helt tæt nok på hovedpersonerne, hvis historier, tanker og motiver, vi kun får en flig af. Undertegnede finder det genialt, at Hesselholdt er så stærk en forfatter, at hun kan få os til at reflektere over det filosofiske og moralske i at digte videre på andre folks skæbne. Det er på alle måder en roman, der gør os klogere på den stærke fortællings magt, og hvor let den kan omgås sandheden – og det kan måske tænke lidt over i disse valgtider.

Christina Hesselholdt, Virginia Is For Lovers, Rosinante, 22. Februar 2019, 192 sider.