// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Florian Huber: Lov mig, at du skyder dig selv
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Historie

Florian Huber: Lov mig, at du skyder dig selv

Skrevet af den 11. april 2021 – 05:04Ingen kommentarer

I foråret 1945 blevet det østlige Tyskland skyllet over af en selvmordsbølge. Bølgen bevægede sig fra øst mod vest. Familiefædre skød deres børn og ægtefælle for derefter at begå selvmord. Kvinder kastede sig i floderne efter at have druknet deres børn. Hele familier hang sig, og der var masser af giftampuller i omløb. Der var ingen sociale skillelinjer. Selvmordene skete blandt den jævne befolkning, blandt øverstbefalende nazister, i embedsværket, på landet.

Dengang var selvmord italesat som en værdig død – uden et nazistisk overherredømme, var livet intet værd. Men efter krigen gik der et jerntæppe ned. De overlevende tav stille, og i Østtyskland var der intet ønske blandt sejrherrerne om at åbne op for et tabubefængt emne.I takt med at den kolde krig blev varmere, og historiske arkiver blev åbnet op, kom der mere fokus på de barske begivenheder. Og der begyndte at komme personlige beretninger fra de overlevende. Det er nogle af de kilder, som Florian Huber trækker på i sit grundige og meget velfortalte værk om dette mørke kapitel i Tysklands nyere historie.

Hubers bog starter i en af de byer, hvor selvmordsepidemien rasede: Demmin, nordøst for Berlin, og en af de byer, de russiske tropper skulle erobre på deres fremfærd mod Berlin. Det gjorde de, og der var kun sporadisk modstand. Byen blev plyndret og brændt ned, kvinder i alle aldre blev voldtaget og mange andre myrdet. Før russernes ankomst valgte mange at tage deres eget liv, og selvmordene fortsatte i dage og uger efter byens fald.

Efter flere beskrivelser af, hvor udbredt selvmordene var i Tyskland, går Huber over til at analysere, hvorfor det for så mange blev den eneste udvej. En indlysende årsag var at tyskerne var rædselsslagne for russerne. Den nazistiske propagandamaskine havde tudet offentligheden fuld om, hvilken rystende skæbne, der ventede, når barbarerne kom. Myrderier, voldtægt, mishandling, ja hele den tyske civilisations undergang stod for døren. Propagandaens underliggende budskab var, at der skulle kæmpes til sidste blodsdråbe. Men befolkningen blev rædselsslagen, og det med god grund. Masser af tyskere vidste, at der var ført en ren udryddelseskrig i Ukraine, Sovjetunionen, Polen og flere andre østlande, og at hævnens time var kommet.

Et helt andet aspekt af selvmordenes udbredelse var tabet af mening og identitet, og frygten for at vende tilbage til en tid, hvor Tyskland var en underkuet, ustabil og fattig nation som i årene efter 1. verdenskrig. Det havde Hitler vendt op og ned på fra hans overtagelse af magten i 1933 og i årene frem til krigsudbruddet. Arbejdsløshed blev en saga blot, tyskerne drømte om storhed, nationen oprustede og gjorde klar til ekspansion. Så Tyskland blev mere end et land, som Huber skriver, det blev en idé.

Huber beskriver eminent godt, hvordan nazismen vandt frem i 30’erne, og hvordan det tyske samfund oplevede vækst og velfærd. Begejstringen for Hitler og nazismen var enorm, ikke mindst blandt ungdommen, der organiserede sig i blandt andet Hitler Jugend. Efterhånden som krigslykken vendte erkendte flere og flere, at man krigen kunne tabes. Og hen mod krigens slutning blev selvmordet acceptabelt. Der var ivrig dialog om, hvordan man bedst kunne komme af veje, og hvordan man eksempelvis kunne skaffe sig giftampuller. Et af de mere groteske eksempler på dette er, at Hitler Jugend uddelte cyanidkapsler efter en stor opførelse af Beethovens værker i Berlin.

Hubers bog er medrivende og chokerende, og der er mange gode grunde til, at den er blevet en international bestseller. Fornemt, at vi nu har den i dansk oversættelse, for den føjer nye dimensioner til afslutningen af 2. verdenskrig. Det kan undre mig lidt, at titlen ikke er direkte oversat til ’Barn, lov mig at du skyder dig selv’. Sådan var ordene fra den tyske fader, der instruerede sit ældste barn i dagene før sammenbruddet. Og citatet viser med tydelighed, hvor voldsom dødstrangen har været. Der må skulle noget til for at man sender sine egne børn i døden.

Florian Huber: Lov mig, at du skyder dig selv. TURBINE. 340 sider. Oversat af Lone Østerlind, marts 2021

Der er lukket for kommentarer.