Du skal ikke nødvendigvis være en ’gammel hund’ for at kunne nyde bogen ”Det er genialt, det der”. Men der er ingen tvivl om, at hvis du har et par år på bagen, og du husker nogle af de store fodboldkampe fra 80’erne og 90’erne, ja, så hjælper det.

Tre af de mest benyttede fodboldkommentatorer fra midt 80’erne og frem til i dag har nemlig sat sig sammen for at mindes nogle af deres helt store oplevelser med kampe, stadioner og stjerner. Og det er sjovt. For selvom der findes langt dygtigere og mere professionelle kommentatorer derude, så er netop disse tre så stor og aktiv en del af mine minder fra de helt store kampe.

Titlen ”Det er genialt, det der” stammer naturligvis fra Danmarks første VM-deltagelse i Mexico i 1986, da vi overraskede alt og alle – ikke mindst os selv – ved at besejre storfavoritterne Uruguay med 6-1 i vores anden gruppekamp. Her lavede Michael Laudrup et mål, som … ja, virkelig var genialt. Svend Gehrs kaldte det, som han så det. Og størstedelen af de danske fodboldfans, der dengang var klistret til skærmene, husker stadig det berømte citat.

Svend Gehrs har været en fast mand på kommentatorsiden fra dengang, hvor der ikke var to kommentatorer, men hvor journalisten selv klarede opgaven. Det var også Gehrs, der sad bag mikrofonen, da Danmark i Idrætsparken året før for første gang nogensinde slog Sovjetunionen i et brag af et opgør med 4-2 – dog med en temmelig stille sidemakker i den tidligere landsholdsspiller of senere studievært Tommy Troelsen.

Da Danmark ved Europamesterskaberne i 1992 (igen) overraskede alt og alle – mest af alt fordi vi faktisk slet ikke kvalificerede os og kun kom med, da Jugoslavien blev smidt hjem på grund af krigen på Balkan – og vandt titlen, var det Flemming Toft, der sad som kommentator og blandt andet med sit ”Hutteli-hut!” gjorde både semifinale og finale uforglemmelig.

Carsten Werge er af den nye skole. Han kommenterede blandt andet Liverpools vanvittige comeback i Champions League-finalen i 2005, da holdet ellers efter 1. halvleg havde været så udspillet, at hundredevis af Liverpool-fans havde forladt Atatürk Stadion i Istanbul. Og Werge er den slags kommentator, der altid meget gerne deler sin egen mening om tingenes tilstand. Det er vigtigt og underholdende i kampe, hvor han kommenterer alene. Men efter min mening er det meget misforstået, når man sidder med en ekspert ved siden af sig. Rollerne bliver ofte blandet sammen, og til sidst sidder der bare to kommentatorer og ser, hvem der kan råbe højest. Det er Werge ekspert i.

Werge har dog altid været der, hvor de største kampe i dag bliver spillet. Og hans stemme er genial. Til gengæld ville jeg nok nyde ham mere, hvis han havde holdt sig til radioen. Han dur efter min mening ikke rigtigt til tv, fordi han kommenterer det, han ser og egentlig ikke tilfører ny viden.

Bogen er mest af alt en spadseretur ned ad mindernes sti – som man siger. Og jeg tror, du sagtens kan få noget ud af bogen – også selvom du ikke lige var der selv. Disse tre herrer kan gøre det hele levende for dig – også på skrift.

Bogen er krydret med nogle interessante samtalesektioner, hvor vi hører både om store øjeblikke, om personlige oplevelser og deres syn på hinanden samt kolleger og medkommentatorer.

Det her er seriøs god underholdning – især for en let forkalket nostalgiker som mig. Når jeg læser deres ord, så ser jeg billederne for mig, både Laudrups geniale scoring i ’86, John Faxes pletskud under EM-finalen i ’92 og den mest ufortjente Champions League-sejr i historien i 2005. I øvrigt imponerende godt set af Werge, at han på tv ikke ville udelukke, at Liverpool efter 0-3 ved pausen kunne komme tilbage og vinde. Jeg husker kampen. Liverpool var udspillet i 114 minutter, og kun tre vanvittige mål på seks minutter i kampens 2. halvleg holdt dem med nød og næppe inde i kampen. Jeg har aldrig set noget lignende. Hundredevis af Liverpool-fans fik i lufthavnen besked om, at det stod 3-3 og forsøgte at vende om og komme tilbage. Tænk at have været kommentator til sådan en kamp.

En herlig, herlig bog. Men også en bog med minder. Er du blot let fodboldfan, så lærer du måske ikke så meget her. Det har vi heller aldrig gjort, når de tre herrer sad som kommentatorer. Det har altid været stemmerne og genkendelsen, der talte mest. Skal vi lære noget og rent faktisk have andet end følelser ud af en fodboldkamp, så skal vi op på den helt store klinge og have folk som Niels Christian Frederiksen som kommentator. Så bliver du som tv-seer for alvor klædt på. Men de tre herrer her er stort set udelukkende følelser. Og det er også godt tv. Og sjovt nok virker det også rigtig godt som bog.

Svend Gehrs, Flemming Toft og Carsten Werge: ”Det er genialt, det der”, Lindhardt & Ringhof, 296 sider, udkom 3. juni 2020.

Læs også:
Asger Hedegaard Boye: Spillets forvandling – Europæisk fodbold i 30 år
Per Kjærbye og Hans Krabbe: Magiske øjeblikke: Skarpe skud fra 40 års dansk fodbold
Chris Sweeney: Gravesen – fodboldens sidste gadedreng
Rob Smyth: Fodboldsvindleren