Nogle gange skal du have fortalt en historie flere gange, før du tror på den. Den slags historie kan nemlig være så fantastisk eller så utrolig, at du simpelthen ikke helt kan forstå, hvad det er, der sker. Historien om fodboldsvindleren Carlos Kaiser er én af de historier.

Brasilien er traditionelt kendt som et land, der har fostret mange fodboldtalenter. Nogle af verdens bedste spillere gennem tiderne har været fra Brasilien. Spillere som Garrincha, Djalma Santos, Pelé, Zico, Ronaldo Nazário og Ronaldinho har gennem årtier toppet listerne over verdens absolut bedste, og selv i dag ligger spillere som Marcelo og Neymar blandt nogle af de mest anerkendte fodboldspillere – også selvom sidstnævnte under VM i Rusland mest har gjort sig bemærket ved at snyde og filme end ved at spille god fodbold.

Når du kommer fra relativt beskedne kår – som en stor del af den brasilianske befolkning stadig gør – så er livet som professionel fodboldspillere ikke alene vejen ud af favellaerne; det er også en vej hen mod en livsstil, der på alle måder er den diametrale modsætning til det, de kender fra blikskurene på bjergsiderne.

Carlos Kaiser er en af dem, der har taget denne tur fra fattigdom ind i berømmelse på den måske mest vanvittige måde. Ikke alene var han gennem i to årtier ansat som professionel fodboldspiller; han var også bedste venner med nogle af Brasiliens største stjerner som Bebeto, Romario og Renato Gaucho. Men han havde en udfordring: Han var ikke særlig god til at spille fodbold.

Rob Smyth har skrevet en fantastisk og på alle måder utrolig bog om Carlos Kaiser, hvor han gennemgår hele hans ’karriere’ som professionel fodboldspiller i blandt andet Rio de Janeiros fire storklubber, Botafogo, Flamengo, Fluminense og Vasco da Gama. Men for at det ikke skal være løgn, så har Kaiser også været udlandsprofessionel i Ajaccio i fransk fodbold. Og nu sidder du og tænker, hvordan i alverden det dog kan lade sig gøre over så lang tid at få kontrakter med nogle af verdens største klubber, hvis Kaiser ikke er god til at spille fodbold. Det er et fremragende spørgsmål. Og det er lige præcis det, du finder ud af i ”Fodboldsvindleren”. Og ja, det er helt utroligt.

To vigtige ting at understrege:

1. Bogen er baseret på et hav af interviews – også med Kaiser selv. Det gør, at historien – hvor utrolig den end måtte være – oser af vanvittig sandhed.
2. Og dernæst at snyd og bedrag i store dele af den sydamerikanske verden ikke nødvendigvis har den samme negative klang som i eksempelvis Vesteuropa. Begrebet Viveza criolla stammer således fra Sydamerika og betyder noget i retning af ’kreolsk snyd’. Viveza criolla bliver set som en alternativ filosofi, som eksempelvis argentinske Diego Maradona blev rost for at bruge, da han i kvartfinalen ved VM i 1986 brugte hånden til at score et mål mod England. Mange argentinere mener i dag stadig, at det var et fantastisk mål, fordi det lykkedes Maradona at snyde på den rigtige måde. Af samme årsag er der ikke mange brasilianere, der er hverken fordømmende eller sure over, at Carlos Kaiser har snydt sig til et liv i sus og dus som professionel fodboldspiller. Det kan være lidt svært at forstå, men mange under ham det liv og har den dag i dag kun gode ting at sige ham.

Bogen er ikke bare en fantastisk fortælling fra fodboldens verden. Den er et skræmmende portræt af en mand, der i store træk bare ville score de flotte piger og spise på de rigtige restauranter og derfor fandt en vej til at gøre det på. Det er på mange måder meget fascinerende, og jeg kan kun anbefale jer at læse den

Fodboldsvindleren, Rob Smyth, Memoris, 252 sider, 2018.