Ja tak! Elly Griffiths har skrevet endnu en god krimi med arkæologen Ruth Galloway, som den centrale elskelige frontfigur. Selvfølgelig flankeret af de andre hovedkarakterer som datteren Kate, katten Flint, vicekriminalkommissær Nelson, Ruths chef Phil, veninden Shona, hendes gode ven Cathbad og alle de andre figurer som hører til i Ruths univers.

I denne krimi kredser Griffiths om temaet børn og voksne samt deres relationer. Ruth har på en udgravning fundet knoglerne af en kvinde, der for ca. 150 år siden var kendt som Moder Krog, døbt Jemima Green. Hun tog sig af børn, der ikke havde andre eller som i en kortere periode ikke kunne bo hos deres forældre. Men måske var hun ikke sådan en god kvinde, for hun bliver beskyldt for barnemord og hængt for det i 1867. Der florerede viser om hende, som beskriver hende som en grusom kvinde. Så det er et spændende fund Ruth gør, så spændende at en tv-station fatter interesse for det og vil lave en tv-udsendelse om Moder Krog med optagelser af Ruth, som den dygtige arkæolog.

Optagelserne involverer også Frank, en amerikaner, der er vært på programmet og som viser sig at være en dygtig historiker. Ruths fordomme mod ham som sensationspræget, bliver gjort til skamme.

Det er ikke kun i fortiden, at der er forbrydelser mod børn, for Nelson bliver involveret i en sag, hvor en familie på tragisk vis mister deres tredje søn. Forældrene er skilt, og manden har fundet en anden kvinde. Han efterlod sin kone med den spæde søn, og nu sønnen død. Men han fatter mistanke om, at alt ikke taler for vuggedød eller lignende, men at der kan være tale om en modbydelig forbrydelse måske begået af moren.

Samtidigt forsvinder en lille pige, Poppy, og Nelson sætter sammen med sine folk alt ind på at finde hende. Her indtager hans kollega Judy en central rolle, som efterforsker i sagen. Hun har selv en lille søn, Michael, og hun kan levende sætte sig ind i det mareridt Poppys forældre oplever. Men en dag bliver det mere end en forestilling, for Judys søn er hentet hos dagplejeren af en fremmed kvinde, der har haft et falsk brev med fra Judy. Nelson arbejder i døgndrift for at finde Michael og Cathbad og Ruth gør deres for at hjælpe til. Tiden er en ubarmhjertig fjende, hvor hvert minut, der går, minimerer chancen for at finde Michael i live.

Hvem er det, der bortfører små børn, hvem er børnepasseren, der skriver sedler og er der tale om vuggedød eller mord i det lille hjem, der har mistet tre børn? Det er et spændende plot og som altid er rammerne skønne med masser af naturbeskrivelser og en humoristisk tilgang til antiheltinden Ruth. De udstødte er sjette bog i serien og jeg er stadig helt vild med Griffiths univers og glæder mig til næste bog. De kan læses uafhængigt af hinanden, men nup dem i rækkefølge, så du får Ruths udvikling med.

Vi har tidligere anmeldt de fem andre på bloggen: Pigen under jorden, Løgnens hus, Huset på klippen, Døden på museet og Det tavse vidne.

Elly Griffiths, De udstødte, Gads Forlag, oversat af Lærke Pade, 350 sider, marts 2020