En kiste med de jordiske rester af den gamle biskop Augustin Smith er blevet flyttet fra sit ydmyge gravsted til det lokale Smith museum i Norfolk, som ejes af Lord Danforth Smith. Her skal kisten åbnes og de jordiske rester gennemgås og der er arrangeret reception med pressedækning. Myten går på, at den der åbner kisten eller er i nærheden af den, vil blive ramt af en forbandelse.

Ruth Galloway er selvskreven gæst, da hun skal tidsfæste knoglerne, men da hun dukker op på museet, ligger museets kurator død ved siden af kisten. Arrangementet aflyses, Nelson, den lokale vicekriminalkommissær, tilkaldes og sagen er i gang.

Det bliver hurtigt tydeligt, at der er tale om et okkult tilsnit, så Ruth, der bistår på sidelinien, ved ikke helt, hvad hun skal tro. For hun tror jo ikke på hverken det ene eller det andet.

Det er ellers lang tid siden, at Nelson og Ruths veje har krydset hinanden, for det er noget rigtigt rod med de to og deres fælles barn Kate på snart et år. Nelson er jo gift med Michelle, de har to døtre og hans live er med hans kone, som han elsker. Men Ruth spøger i baggrunden, ligesom han aldrig er rigtigt langt væk i Ruths tanker.

Ruth får en ny nabo i australieren Bob, og han arbejder for, at alle knogler på museer skal tilbage til deres hjemland. Han er i Norfolk, fordi Smith museet har nogle hovedskaller fra den oprindelige befolkning i Australien, og dem vil han have tilbage, så de kan blive begravet i hjemlig jord. For så længe de ikke er begravet kan de ikke finde deres plads i Drømmen, stedet hvor man kommer efter det jordiske liv. Bob er til det alternative og Ruths gode ven Cathbad mener, at Bob er i stand til at kaste forbandelser på andre mennesker. Det hindrer ham dog ikke i, at blive rigtigt gode venner med Bob. De har flere ting til fælles, som fx troen på åndeverdenen.

Ruth forsøger stadig at få arbejde og rollen som enlig mor til hendes elskede barn til at fungere. Det er hårdt, men hun synes, at det lykkes meget godt. Så da sagen med biskoppen starter er Ruth på. Det er Judy også sammen med sin makker Clough. Så alle de kendte karakterer fra de andre Grifftihbøger er her stadig, og det er godt.

Nelson har ikke kun travlt med sit privatliv og sagen med biskoppen, hvor kuratoren måske, måske ikke er blevet myrdet., For ejeren af museet Lord Danforth Smith dør på samme mystiske vis. Han ejer også en stor træningssal med væddekøbsheste. De dyre raceheste trænes til løb af jockyer. Hans familie er knuste over Lord Danforth Smiths død, men samtidigt viser det sig hurtigt, at der er foregår en masse under overfladen. Hans kone er meget interesseret i dyrevelfærd, hans datter Caroline har knoklet med hestene, men er aldrig blevet anerkendt af sin far. Sønnen Randolph får ikke lov til at vise, hvad han kan med hestene af sin far, og han lever derfor et liv i overhalingsbanen med sprut og stoffer. Den sidste datter har flyttet sig langt væk fra resten af famiien, og arbejder som advokat.

Det varer ikke længe, før det viser sig, at der er noget helt galt på stutteriet. Det bliver Judy, der skal varetage efterforskningen af de to dødsfald, hvilket bringer hende tæt på stutteriet. For Nelson er blevet ramt af en frygtelig virus og svæver mellem liv og død. Snart er hun også i stor fare.

Elly Griffiths har endnu engang skrevet en god krimi med kære Ruth som hovedperson. Det er den fjerde i serien, og jeg nyder stadig selskabet. Hun skriver som vanligt et gedigent plot med humoristiske indslag. Jeg er vild med hendes skrivestil, og er du til krimier er Ruth Golloway-bøgerne et must. Det foregår i Norfolk med smuk vild natur som ramme, og en heltinde, der er dejligt uperfekt.

Vi har tidligere anmeldt de tre andre bøger: Pigen under jorden, Løgnens hus og Huset på Klippen. Hvis du har de her krimier til gode, så er du heldig. Læs dem fra starten af, så får du det fulde udbytte. Jeg glæder mig allerede til nummer 5.

Elly Griffiths, Døden på museet, Gads Forlag, oversat af Lærke Pade, 332 sider, marts 2019