// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Michael Müller: Barn af Den Kolde Krig
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Erindringer, Historie

Michael Müller: Barn af Den Kolde Krig

Skrevet af den 18. februar 2020 – 05:55Ingen kommentarer

Da Anden Verdenskrig sluttede i sommeren 1945, var freden langt fra vundet. Uenigheden og mistilliden meldte sig nemlig straks i den alliance, som havde nedkæmpet Nazi-Tyskland. I 1949 blev NATO oprettet med USA som ledende magt.

Som modsvar oprettede Sovjetunionen Warszawapagten i 1955. Fronterne i Den Kolde Krig var trukket op. Senator Joseph McCarthy gik på jagt efter “de røde” i USA, Koreakrigen brød ud, og Berlinmuren splittede venner og familier. Der blev oprustet på alle fronter, og man frygtede, med god grund, at tredje verdenskrig ville bryde ud.

I bogen “Barn af Den Kolde Krig”, har journalisten Michael Müller interviewet 14 kendte danskere om, hvordan det var at vokse op i Danmark i en splittet tid, hvor man frygtede en russisk invasion.

Det er blandt andet journalisten Ulla Terkelsen, journalisten og forfatteren Leif Davidsen og politikeren Per Stig Møller, der fortæller deres historier.

Men desværre er den velkendte og klichéprægede opskrift med at få kendisser til at fortælle om dette og hint, ikke nødvendigvis garant for kvalitet. Bogen skøjter på overfladen, og er for unuanceret i sit valg af medvirkende.

Jovist får vi en fornemmelse af, hvor stor betydning hjemmenes holdninger havde på børnene, men det kan næppe komme som en overraskelse for nogen. Jovist hører vi om deres forhold til efterkrigstiden.

Men at linjerne var trukket hårdt op er heller ikke overraskende. Man kunne være for USA og imod USA – både kulturelt og politisk – og det var en stor del af identitetsdannelsen under Den Kolde Krig. Som for eksempel journalisten Ulla Terkelsens familie, der ikke brød sig om amerikaniseringen, og den kulturforfladigelse, man mente, at landet stod for.

Uffe Ellemann-Jensen, der beskriver sig selv som koldkriger, voksede – ikke overraskende – op i et hjem, der var pro USA. Den mest interessante fortælling er Leif Davidsens. Især hans syn på Rusland og Putin i dag.

Men generelt kommer fortællingerne aldrig rigtig ind under huden. Både den en personlige og den politiske oplevelse af den kolde krig forbliver uinteressant og ufarlig. Derimod er der masser af ligegyldig politisk sniksnak. Måske fordi de medvirkende grundlæggende er priviligerede personer, der hverken led tab eller selv havde nogen tæt på, der for alvor mærkede Den Kolde Krig på egen krop.

Og så er det jo det faktum, at uanset hvilket ståsted, man havde, så er børnene af Den Kolde Krig den generation, der er danmarkshistoriens heldigste, hvilket juraprofessor Eva Schmidt også gør opmærksom på i bogen. Samfundet blev rigere og rigere, og der var ingen restriktioner, men en verden af muligheder – også, eller måske især, for bogens medvirkende. Og det står på mange måder i alt for skærende kontrast til de alvorlige konsekvenser Den Kolde Krig havde for de knap så priviligerede. Dem der virkelig mærkede den isnede kulde fra blandt andet mur, censur og overvågning.

Vi har tidligere anmeldt Michael Müllers “Barn af besættelsen” her på bloggen. Den er vi langt mere begejstrede for.

Michael Müller: Barn af Den Kolde Krig, Gyldendal, november 2019, 352 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.