Jeg ventede med at læse Løven og Klagen, indtil jeg havde oplevet min egen fødsel. Måske skyldes det, at bogen afspejler en af de mest skrøbelige og transformative oplevelser i en kvindes liv – en oplevelse, som jeg var bange for at møde på papir, før jeg havde gennemlevet den i virkeligheden. Med sin debutroman, Livet går over sine bredder, beviste Løppenthin sin evne til at skrive, og jeg var spændt på, hvad hendes næste værk ville bringe.

Løppenthin dykker ned i den dybe afgrund af fødselstraume, og samtidig afspejler hun den dybe følelse af at være sammen med barnet, som fødslen bragte med sig. Kejsersnittet, som er et gennemgående tema i bogen, er både en fysisk oplevelse og en mental barriere, som fortælleren kæmper med at forstå og bearbejde. Oplevelsen er så stor og voldsom, at den næsten står i kontrast til livet efter, som er fyldt med små hverdagsøjeblikke, alt imens af verdens begivenheder buldrer derudaf. Denne sameksistens af det personlige og det globale skaber en smuk refleksion over, hvordan livet går videre, selv når vi har oplevet noget traumatiserende. Fødselstraumet er stort, men det er ikke altopslugende.

Løppenthin formår at give plads til kærlighed og had i samme værk. Der er en naturlig vrede mod sygehuset og den fødselsoplevelse, der ikke gik som forventet, men samtidig en stærk tilknytning til barnet. Hverdagen afspejles i de små detaljer, som enhver nybagt forælder kan genkende – fra bemærkninger om den gravide krop til den specielle blespand fra Babysam. For mig, som nybagt mor til en pige på knap en måned, er der meget at spejle sig i, selvom min fødselsoplevelse har været en anden.

Løven og Klagen er skrevet i en form for prosa, der minder om både Tine Høegs Sult og Olga Ravns Mit Arbejde. Denne skrivestil gør værket både tilgængeligt og åben, samtidig med at det bevarer en poetisk intensitet. Og ligesom disse to værker, blottes følelserne uden omsvøb, hvilket skaber en stærk forbindelse til læseren.

Løven og Klagen er en bog, der tør være ærlig og sårbar, og som på mange måder formår at spejle den kompleksitet, som livet og moderskabet indeholder. Det er en lille, men kraftfuld digtsamling, der efterlader et stort indtryk.

Lea Marie Løppenthin: Løven og Klagen, Gyldendal, 142 sider, september 2024