// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Årtiets mest læste boganmeldelser på Bogblogger.dk
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Nyheder

Årtiets mest læste boganmeldelser på Bogblogger.dk

Skrevet af den 30. december 2019 – 12:09Ingen kommentarer

Vi har anmeldt bøger her på Bogblogger.dk siden 2007 og har i den periode anmeldt alle mulige typer af bøger, genrer og forfattere. Men hvilke af vores anmeldelser, har I været mest interesserede i at læse i det årti, der snart er gået? Klik på titlerne for at læse anmeldelserne.

På 1. pladsen har vi Knud Romer og hans debutroman Den som blinker er bange for døden. Vi har selvfølgelig også anmeldt hans seneste udgivelse Kort over paradis, der dog ikke har kvalificeret sig til top 10.

På 2. pladsen har vi norske Gunnhild Øyehaug og hendes novellesamling Knuder. En udgivelse der fik stor ros her på Bogblogger.dk.

På 3. pladsen finder vi spændingsromanen Manden der ikke ringede af Rosie Walsh. En udgivelse der desværre kedede vores anmelder lidt.

På 4. pladsen sniger filosoffen Morten Albæk sig ind med bogen Ét liv, én tid, ét menneske. Vores anmelder skrev “Alle bør læse denne bog.” Det har mange garanteret også gjort.

På 5. pladsen handler det om mad. Her finder vi nemlig Jamie Oliver og hans udgivelse 5 ingredienser. Han er en flittig mand og vi har anmeldt i alt 5 af hans kogebøger.

På 6. pladsen finder vi en udgivelse om overtro og ritualer: Hélène Wagns Når en sort kat krydser din vej.

På 7. pladsen skal vi en smuttur til Sverige med Katrine Marie Guldager og hendes roman Bjørnen. En fremragende roman om en vred kvinde, befriende lige-ud-af-posen læsning. Samme forfatter har skrevet Køgekrøniken, En uskyldig familie og Et rigtigt liv.

På 8. pladsen
finder vi debutanten Puk Qvortrups roman Ind i en stjerne, som handler om døden og livet og er virkelig fin.

På 9. pladsen har vi vinder af Nordisk Råds Litteraturpris i 2018 Auður Ava Ólafsdóttir og romanen Ar. En udgivelse vores anmelder roste til skyerne.

Og på 10. pladsen har vi en roman om 2.verdenskrigs grufuldheder og skæbner, om efterkrigstidens samfund og om familiære bånd og hemmeligheder. Og om moderskab, skam og kærlighed. Om kærlighedens kraft og styrke og dens konsekvenser på godt og ondt. Der er tale om romanen Vera af svenske Anne Swärd.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.