I Robocalypse. Krigen mod robotterne inviterer Daniel H. Wilson læseren med nogle år frem i tiden.

Kunstig intelligens, robotter og anden skøn teknologi er blevet integrerede dele af vores liv. Det gælder på børneværelset med de ’smarte’ dukker, det gælder de førerløse biler, det gælder i servicefag og krig, så nærmest uanset, hvor mennesker befinder sig, er de omgivet af teknologi. Men en dag begynder der at ske mærkelige ting. Det er som om, at teknologierne vender sig mod mennesket. Dukker bider fra sig, biler mejer fodgængere ned, flykontrolsystemer sætter ud, og til sidst bryder en sand udslettelseskrig løs. I Katastrofetimen starter robotkrigen, og milliarder af mennesker udryddes eller interneres i arbejdslejre.

Historien er bygget som en serie af vignetter baseret på fortællinger fra en sort boks, som Cormac “Brightboy” Wallace har fået fingrene i. Her er samlet historier fra lige før krigen brød ud til den afsluttes med menneskehedens sejr. Under robotkrigen har Cormac ført et team af guerillakrigere til superintelligensen Archos skjulte, underjordiske hule. Denne intelligens undslap i en af de første vignetter fra et forskningscenter og har siden spredt sig til kunstige intelligenser og robotter verden over. Den er en sand mastermind, og den styrer krigen, som truer med at udrydde menneskeheden.

At det ikke kommer til at gå sådan, ved læseren få sider inde i bogen, og det er lidt ærgerligt. En del af spændingen trækkes ud af fortællingen, men flere af vignetterne har alligevel fascinerende skildringer af samkvem og kampe mellem robotter, teknologi og mennesker. Og når man har i baghovedet at forskere fra to amerikanske universiteter allerede nu har udviklet mikroskopiske levende robotter på stamceller fra frøer, synes romanens univers ikke at være en totalt gakkelak dystopi.

Wilson forstår at fremmane flotte billeder, men dialogen er ikke hans stærke side. Den bliver alt for ofte ufrivilligt komisk, som i denne udveksling, hvor vores helte, en flok rigtig seje mandfolk, har fundet sammen i bekæmpelsen af robotterne: ”Det er kun en mand, der kan være kriger. Når en dreng prøver at opføre sig som en kriger, får man en gangster. Og en gangster har ikke noget formål”. ”Vi har et formål”. ”Så det mener du”. ”Broderskab. Vi beskytter hinanden”. ”Mod hvem?” ”Alle mulige. Alle sammen. Dig”. Der er desværre mange af denne type banaliteter, og det trækker helhedsindtrykket ned. Men kan man abstrahere fra dette, så er der spænding og tankevækkende passager om en fremtid, der måske ikke er så langt væk.

Daniel H. Wilson: Robocalypse. Krigen mod robotterne. Klim. 344 sider. Oversat af Anne Iversen